Phishing er betegnelsen for falske mails, der forsøger at lokke brugernavne, passwords eller andre fortrolige oplysninger ud af modtageren. De falske mails ser umiddelbart ud til at komme fra en troværdig afsender som Danske Bank, skattemyndighederne eller Nets. I beskeden er der ofte en opfordring til at trykke på et link eller åbne en vedhæftet fil.

Når I får en uventet mail, skal I aldrig trykke på links eller åbne filer uden at have læst mailen grundigt igennem. Sproget i falske mails kan være knudret og upersonligt, og der kan være små afvigelser i afsenderens domænenavn (eksempelvis danskkebank.dk i stedet for danskebank.dk). Dygtige svindlere kan dog sende en falsk mail eller sms med et tilsyneladende helt korrekt afsendernavn. Ring altid til afsenderen på et hovednummer, hvis I er i tvivl om ægtheden af en mail.

Læs mere om e-mail phishing

Denne enkle form for svindel kan være svær af gennemskue, fordi den ikke umiddelbart får nogle alarmklokker til at ringe. Svindleren foregiver at være en leverandør, der sender en tilsyneladende harmløs information om, at bankoplysningerne er blevet ændret.

Hvis I får en mail vedrørende ændringer i bankoplysninger, skal I ringe til leverandøren, og få en bekræftelse fra jeres sædvanlige kontaktperson.

CEO Fraud opstår, når en medarbejder bliver narret til at betale en falsk faktura eller foretage en uautoriseret overførsel med virksomhedskontoen. En bedrager ringer eller mailer og udgiver sig for at være en højtstående person inden for virksomheden (fx CEO eller CFO).

Ofte er anmodningen om internationale betalinger til banker uden for Europa, og medarbejderen anmodes om, ikke at følge de almindelige godkendelsesprocedurer.

Kontakten til medarbejderen sker med en mail i direktørens navn og som regel på et tidspunkt, hvor direktøren er bortrejst. Svindlerne har et godt kendskab til organisationen, og de bruger ord som: "Fortrolighed", "Virksomheden stoler på dig" og "Jeg er i øjeblikket utilgængelig".

I kan blandt andet imødegå CEO-fraud ved at indføre procedurer for pengeoverførsler, når direktøren eller andre ledende medarbejdere er bortrejst, men der er også andre gode råd at hente i linket nedenfor.

Få mere information, med denne printvenlig plakat, som kan hænge på kontoret

Mange virksomheder modtager fakturaer på varer eller services, de aldrig har købt. Det er typisk fakturaer på mindre beløb, og de har derfor nemmere ved at glide igennem systemet, uden at det bliver stillet spørgsmål til fakturaernes ægthed.

I kan reducere problemet med falske fakturaer ved at have klare retningslinjer for, hvordan I håndterer manuelle betalinger. Vi kan også anbefale at bruge et automatiseret betalingssystem og dermed holde antallet af manuelle betalinger på et minimum.

Malware er små, skjulte programmer, som installerer sig selv. Programmerne distribueres typisk gennem filer, der downloades eller kopieres og via hjemmesider eller inficerede enheder som USB-stiks og eksterne drev. Når man bliver ramt af malware, kan svindleren få fuld kontrol over den pågældende computer, mobil eller tablet. Det giver svindleren mulighed for at kopiere loginoplysninger til virksomhedens netbank og alle andre data på enheden.

Ransomware er en nyere variant af malware, der bliver stadig mere udbredt. Ransomware blokerer tilgangen til udvalgte filer eller hele harddiske, indtil virksomheden betaler løsepenge til svindlerne.

Det kan have store konsekvenser for en virksomhed at være afskåret fra vitale forretningsdata, og derfor er det vigtigt, at I tager backup jævnligt og sørger for at opbevare jeres backups offline og i sikre omgivelser. Vi anbefaler også, at I begrænser antallet af medarbejdere med adgang til at installere programmer.