
Kort
Fremover må butikker mm. ikke opkræve gebyr, når du betaler med Mastercard eller andre kort. Heller ikke på internettet. Det gælder i hele EU.
Der er dog undtagelser. Der må gerne opkræves gebyr på firmakort med firmabehæftelse og på kort udstedt udenfor EU. Hvis du selv hæfter for køb på dit firmakort, betragtes det som et privat kort, og du vil derfor ikke skulle betale gebyr.
Hvis du bliver opkrævet gebyr for brug af kort, hvor det ikke er tilladt, skal du klage til forretningen og bede dem refundere beløbet i henhold til betalingsloven. Det er også muligt at klage over butikken til Konkurrence- og forbrugerstyrelsen på kfst@kfst.dk.

Forbrugerbeskyttelse
Der kommer mere forbrugerbeskyttelse på kortområdet. Helt konkret falder selvrisikoen ved andres misbrug af dit kort fra 1.100 til 375 kr.
Overførsler til og fra udlandet (EU)
Overførsler i euro til og fra lande i EU/EØS gennemføres på 1 dag. Hvis du f.eks. skal betale for et sommerhus i Spanien i EUR og betaler fra din DKK-konto med veksling til EUR, kommer denne betaling frem senest 1 dag senere til modtageren.
