Desværre er scenariet sjældent mere end det: Ren tryl og spekulation. Og i bedste fald ekstremt usandsynligt.  

I investeringslingo kalder vi det for at gribe en faldende kniv. De færreste gør det bare uden at få metaforisk blødende hænder.  

Her får du årsagerne til, hvorfor du skal holde dig fra at forsøge at gribe faldende knive på aktiemarkedet – og hvad vi vil anbefale dig at fokusere på i stedet for.


Det lokkende ved en aktie, der styrtdykker

Der kan være mange grunde til, at en aktie pludselig tager et ordentligt dyk:

  • Selskabet har præsenteret et skuffende regnskab.
  • Fremtidsudsigterne er nedjusteret.
  • Et produkt kom ikke på markedet så hurtigt som ventet.
  • Ledelsen er blevet skiftet ud.

Fælles for disse situationer er, at markedet har vurderet, at aktien skal sættes til en lavere pris – fordi man har mistet tiltroen til selskabets fremtidige indtjening.

Det kan virke som et godt tilbud for en, der er interesseret i at købe enkeltaktier. ”Aktier til udsalgspris”.

Men hvis du overvejer at købe en aktie, der pludselig ser billig ud, med håbet om, at du kan tjene nogle penge, når den stiger igen, så spørg dig selv: Hvad ved jeg, som markedet ikke ved?

Det altoverskyggende svar på det spørgsmål er ofte: Ikke en dyt. Også selvom du lytter til podcasts og researcher i dit feed om emnet.

Det kræver en dyb forståelse af selskabet og de udfordringer, det står overfor, for at kunne vurdere, om en akties fald er midlertidigt eller et tegn på mere alvorlige problemer.

Så tommelfingerreglen overfor faldende knive på aktiemarkedet er: Hold dig væk.

Eller som vores seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen formulerer det:

”Du risikerer at sidde med døde penge i porteføljen, hvis du køber op i en aktie, som falder. Faren er, at den faldende trend fortsætter, og at du risikerer at tabe penge.”


Hvordan du i stedet kan overveje at bruge dine penge på aktiemarkedet

Hvis du derimod vil øge sandsynligheden for at se din formue vokse uden den store spænding undervejs, hedder løsningen: Invester bredt og med lang tidshorisont på gerne mere end 5 år. For så har historien vist, at din risiko for at miste dine penge normalt er mindre.

Helt konkret kan du vælge at investere i fonde, så du slipper for at forsøge at slå markedet ved at købe enkeltaktier på det helt rigtige tidspunkt. I stedet lader du med fonde dine investerede penge følge aktiemarkedets generelle udvikling. Og den har trods udsving og perioder med kursfald generelt været stigende de seneste 100 år.


Vil du investere i fonde? Kom nemt i gang her

En nem måde at investere i fonde er med vores Danske Månedsinvestering, som du kan komme i gang med for blot 350 kroner om måneden. Du finder alle detaljerne herovre