1. Vi holder op med at tale om inflation
Inflation har været et kæmpe tema blandt økonomer, investorer og helt almindelige mennesker de seneste par år. Men i løbet af 2024 gider vi ikke tale om inflation mere. Inflationen bliver nemlig lige så lille og ubetydelig, som den var før Covid-19, hvor det ikke var et begreb, der betød noget i hverdagen. Blandt nogle økonomer vil der dog kunne komme en diskussion, hvor den ene lejr, som insisterede på, at ”inflationen er midlertidig”, vil mene at de fik ret til sidst, mens den anden lejr nok vil mene, at inflationen var langvarig og kun kom ned på grund af centralbankernes intervention med kraftige renteforhøjelser. Forvent ikke, at de bliver enige.

2. Vi får høj reallønsvækst
Der er lagt op til pæne lønstigninger i 2024 i både USA, Europa og herhjemme. Det skyldes ikke mindst, at mange overenskomster er forhandlet på plads i det nuværende miljø med fuld damp på kedlerne og udpræget mangel på arbejdskraft. Kombinationen af høje lønstigninger og lav inflation kan føre til usædvanligt høje reallønsstigninger. Efter et par år, hvor inflationen udhulede købekraften og gjorde mange husholdninger fattigere, er der altså endelig udsigt til en genopretning af købekraften, som kan understøtte husholdningernes forbrug. Bagsiden er selvfølgelig, at virksomhederne i stigende grad kan mærke, at lønposten tynger på budgettet på et tidspunkt, hvor der samtidig kan være pres på salgspriserne.

3. Gode muligheder for den magiske bløde landing 
Det er svært at designe en blød landing. Ikke desto mindre er det præcis hvad verdens centralbanker stiler efter. Indtil videre er det da også lykkedes at undgå den hårde landing, selv om dele af økonomien har haft det svært. Mens den globale industri har været på randen af recession, har servicesektoren været stærk. Arbejdsmarkedet i både USA og Europa har været overraskende robust, og de stigende renter har indtil videre kun haft begrænset effekt på økonomien. Det skyldes, at rigtig mange boligejere og virksomheder ”låste renterne fast” med fastforrentede lån, inden de begyndte at stige, og at forbrugerne har kunne tære på deres corona-opsparinger. Renteforhøjelserne får større effekt i 2024, hvor flere virksomheder skal refinansiere deres lån, men da effekten af de højere renter kommer mere gradvist end under tidligere perioder med kraftige renteforhøjelser, ser vi gode muligheder for, at vi får den magiske bløde landing – godt hjulpet af, at husholdningerne nu begynder at genvinde deres købekraft.  

Det bliver et godt år for både aktier og obligationer. Lavere renter og en blød landing er opskriften på et godt aktie-år. Aktier er ikke billige på de nuværende niveauer, men rentenedsættelser og udsigt til fortsat vækst vil få prissætningen til at se mere attraktiv ud og vil kunne sende aktierne yderligere i vejret. Samtidig nyder obligationerne godt af det høje renteniveau, der skaber et fornuftigt løbende afkast – og det kan blive endog rigtig pænt, hvis renterne falder lidt og giver kursgevinster.

LÆS OGSÅ: 2024 kan blive et godt år at spille på to heste

7. USA mister bedste kreditvurdering
Den amerikanske stat mister sin sidste AAA-kreditvurdering (fra Moody’s), da statsgælden fortsætter med at stige, amerikansk politik til tider er tæt på dysfunktionelt, og der ikke synes at være en tilfredsstillende plan for, hvordan de offentlige underskud bliver nedbragt. De to andre store kreditvurderingsbureauer, Fitch og S&P, har allerede nedjusteret deres vurdering af den amerikanske stats kreditværdighed, og nu mister de så deres tredje og sidste AAA-vurdering. Selv om amerikanske statsobligationer mister den højeste kreditvurdering, så fortsætter investorerne dog med at betragte dem som et meget sikkert aktiv. Statsobligationsrenterne stiger derfor kun lidt, og den amerikanske dollar svækkes kun en anelse. Den danske stat fortsætter med at have den højeste kreditvurdering (AAA) fra hver af de tre store kreditvurderingsbureauer.

8. Danske aktier klarer sig bedre efter et halvsløjt 2023
Det danske aktiemarked havde det svært i 2023 set i forhold til globale aktier. Der var dog meget stor forskel på, hvordan de enkelte danske aktier klarede sig. Selv om der var solstrålehistorier som Novo Nordisk og Pandora, var der også en stribe aktier, der trak ned. Det var blandt andet de ”grønne” aktier, der havde et hårdt år, og så gik investorer i danske aktier glip af en stor del af det boost fra kunstig intelligens, som blandt andet løftede de store amerikanske tech-aktier. Det går relativt set bedre for det danske aktieindeks i 2024, hvor kursudviklingen blandt andet understøttes af et fornyet fokus på bæredygtige investeringer. Der vil i stigende grad være fokus på, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at løfte produktiviteten på tværs af sektorer, og det kan også give et løft til danske aktier. Selv om de danske aktier altså forventes at gå et bedre år i møde, er intet sikkert, og du bør ikke lægge alle dine æg i den samme kurv. Alt for mange danskere har en meget stor home-bias i deres portefølje, og selv om vi i løbet af næste år bliver lidt bedre til at investere uden for kongeriget, så vil de private investorers home-bias nok stadig være massiv, når 2024 er slut.

9. Kunstig intelligens kommer galt afsted
Brugen af kunstig intelligens er i hastig udvikling og vil være med til at øge vores produktivitet i de kommende år. Men i 2024 oplever teknologien også et par tilbageslag, hvor det bliver tydeligt, at når kunstig intelligens bliver brugt forkert, så kan det have store omkostninger. Det kan bunde i kriminel adfærd, men kan også skyldes, at kunstig intelligens pludselig gør ting, der er svære at forklare. Det kan tydeliggøre de potentielle risici for noget af den infrastruktur, vi er afhængige af, hvis kunstig intelligens en dag løber løbsk. Reaktionen i aktiemarkedet bliver kortvarig, men det kan også få en mere permanent effekt i form af, at lovgivningen for brug af kunstig intelligens strammes betydeligt.

10. Der kommer større udsving på de finansielle markeder
Usikkerhed om, hvornår og hvor meget centralbankerne vil sætte renterne ned, og om det bliver en blød eller hård landing i økonomien, er grobund for store dag-til-dag udsving i 2024. Efter en periode, hvor gode nyheder (stærke data på vækst, arbejdsmarked mv.) var dårlige nyheder, så kommer vi tilbage til et investeringsmiljø, hvor gode nyheder er gode nyheder – men også et miljø, hvor markedet kan stige kraftigt på et stærkt nøgletal for efterfølgende at falde tilsvarende kraftigt på et svagt. En stigende brug af nul-dags-optioner (optioner med udløb samme dag) til spekulation hen over begivenheder og vigtige nøgletal forstærker tendensen til store udsving dag-til-dag og intradag.