Måske har du opdaget det lille, nye blå plus-tegn i mobilbanken? Du finder det øverst til højre på Overblik-siden, og du kan bruge det til hurtigt at oprette en ny konto, som du kan tage i brug med det samme.

Se hvordan i videoen

1104fc11-463f-48b9-bbdd-e07456f374d1

Du kan også få hjælp til at oprette din nye konto her

Overfør penge til udlandet

Der er også godt nyt til dig, hvis du var en af de flere end 50.000 Danske Bank-kunder, der tilsammen overførte penge til udlandet over 1 million gange i 2021.

Nu er det blevet meget nemmere – for du kan nemlig gøre det via mobilbanken og ikke kun i netbanken. 

Sådan gør du:

  • Log på mobilbanken 
  • Vælg ”overfør” i den nederste menu
  • Vælg ”Til udlandet” og følg vejledningen derfra

Faste overførsler i mobilbanken

Du kan også bruge mobilbanken til at holde styr på dine faste overførsler – altså overførsler af et fast beløb til en konto med det betalingsinterval, du ønsker. Det kan f.eks. være en månedlig overførsel til en budgetkonto eller en betaling til en anden person.

Andre nyheder i mobilbanken

Ud over de ovennævnte nyheder har vi også føjet disse funktioner til mobilbanken i løbet af de seneste måneder:

  • Spær flere kort på én gang: Har du mistet din pung, kan du nu spærre flere eller alle dine kort på én gang. Vælg ’Kort’ i hovedmenuen og tryk på de tre prikker øverst til højre.
  • Hjælpetekster til udvalgte funktioner: Vi har tilføjet hjælpetekster flere steder i mobilbanken, så du kan blive guidet til flere af appens forskellige funktioner.