I januar lancerede Danske Invest en fond med helt korte danske obligationer, og den er hurtigt blevet et populært alternativ til kontant opsparing. Allerede nu har privatkunder i Danske Bank investeret mere end 1,3 mia. kroner i fonden.
”Mange kunder har savnet et godt alternativ til kontant indestående, hvor de kan få mere ud af deres opsparing uden at tage en masse risiko, og den nye fond passer perfekt til dette behov. Interessen har været ret overvældende,” siger Tobias Møller, som er investeringsspecialist og Chief Client Manager i Danske Bank.
En rente, der slår alternativerne
Fonden hedder Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer – og tro det eller ej, det er faktisk dens korte navn. Skal man have det hele med, hedder den ”Investeringsforeningen Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer, klasse DKK d.”
Fondens popularitet skyldes primært kombinationen af lav risiko og en attraktiv rente:
- Risiko: Fonden investerer primært i en bred vifte af korte danske realkreditobligationer, hvor risikoen betragtes som lav.
- Rente: Aktuelt ligger den effektive rente på obligationerne i fondens portefølje på ca. 2,0 procent. Derfra skal trækkes løbende årlige administrationsomkostninger, som i denne fond er 0,23 pct. – hvilket er i den helt lave ende af skalaen for fonde.
”Når man trækker de årlige omkostninger fra obligationernes rente, giver fonden i alt en effektiv rente på cirka 1,77 procent, hvilket er højere end flere af de klassiske alternativer,” siger Tobias Møller.
Alternativerne tæller fx opsparingskontoen Danske Indlån, som i øjeblikket giver 0,15 pct. i rente på alt indestående op til 500.000 kroner og 0,35 pct. på alt derudover. Du kan også vælge Danske Toprente, hvor du mod at binde pengene i 3, 6 eller 12 måneder kan få en rente på enten 1,20 eller 1,25 procent. (Satser pr. 01.09.2025)
”Ved en investering i Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer er der tilmed ingen binding. Du kan altså altid sælge din investering og vil så have pengene til din disposition efter to handelsdage,” fortæller Tobias Møller.
Spar smart op med investering
På vores webinar om investering viser vi dig, hvordan du kan give din opsparing et boost med forskellige investeringsmuligheder.
Men hvori består risikoen?
Som med al anden investering er der også risiko forbundet med fonden – men den er som nævnt lav. Den væsentligste risiko udgøres af rentestigninger, hvilket vil føre til kursfald på obligationerne.
Men som boksen forneden viser, er denne følsomhed over for renten dog yderst begrænset. Det betyder, at obligationerne ikke svinger så meget i kurs ved renteændringer – hverken op eller ned.
Så lidt betyder renteudviklingen for dit afkast
Når renterne stiger, falder kurserne på obligationer – og omvendt. Derfor vil investorer i obligationer normalt få et kurstab, hvis renten stiger. Fonden Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer har imidlertid fokus på obligationer med meget lav rentefølsomhed, og derfor har renteændringer kun begrænset påvirkning på dit afkast.
Her kan du se de forventede horisontafkast* for fonden på 1 års sigt (før omkostninger) ved forskellige scenarier for renteudviklingen (pr. 07.08.2025).

Sådan investerer du i fonden
Du kan investere i Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer i både mobilbanken og netbanken. Det kræver dog, at du har et såkaldt depot til at opbevare dine investeringer i fonden.
Har du allerede et depot, er du klar til at investere:
- I mobilbanken klikker du på ”Investeringer” og derefter på ”Søg og køb”. Herefter kan du søge på fonden eller finde den under ”Investeringsforeninger”.
- I netbanken klikker du ind på ”Investering” og derefter ”Opret handel”. Find fonden ved at søge på fondens såkaldte ISIN-kode, som er DK0063295514.
Har du endnu ikke et depot, kan du gratis oprette et i mobilbanken. Det gør du under ”Investeringer” og derefter ”Vælg investering”. Herefter klikker du ind på ”Depot”, hvor du opretter et opbevaringsdepot – og så er du klar til at investere i mobilbanken eller netbanken.
Vær opmærksom på, at vi anbefaler en tidshorisont på mindst tre måneder ved en investering i fonden.
Hvem er Danske Invest?
Danske Invest er en af de største udbydere af investeringsfonde i Danmark, og tilbyder en bred vifte af investeringsmuligheder inden for danske og udenlandske obligationer, aktier og alternativer. Danske Invest er en del af Danske Bank-koncernen. Læs mere på www.danskeinvest.dk.
*Horisontafkast er en modelberegning af det forventede afkast over det kommende år ud fra en række antagelser om fremtiden. For det første antages det, at renten forbliver uændret. For det andet antages det, at risikopræmien på obligationer forbliver uændret i perioden. For det tredje antages det, at usikkerheden om fremtidige renteændringer og dermed risikoen for konverteringer ligeledes forbliver uændret. Tallet i midten af tabellen øverst på siden afspejler netop denne neutrale forventning. Resten af tabellen illustrerer de forventede afkast ved ændringer i renten. Horisontafkast er prognoser for det forventede afkast ved forskellige scenarier for renteudviklingen. De angivne horisontafkast er ikke en nøjagtig indikator for den fremtidige udvikling, og de faktiske afkast kan både blive højere eller lavere. Horisontafkastene er angivet før omkostninger, som vil have en negativ effekt på afkastene.
Kilde: Danskeinvest.dk.
DISCLAIMER: Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse prospektet og central investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet, central investorinformation og information om klagehåndtering (investorrettigheder) er tilgængeligt på dansk og kan findes på linket herunder (under ”Dokumenter”), hvor du også finder information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber:
Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer, klasse DKK d
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og sociale karakteristika eller bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospektet. Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.