Lad os stille dig tre spørgsmål:
- Vidste du, at du med Danske Månedsinvestering løbende kan spare op i fx aktiefonde? Når først du har oprettet aftalen i mobilbanken, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt. Helt ned fra 350 kroner om måneden.
- Og var du klar over, at du med en aktiesparekonto kan investere i aktier på gunstige skattevilkår? Her betaler du nemlig kun 17 pct. i skat af dit afkast, hvor afkastet normalt beskattes med op til 42 pct.
- Og ved du, at Danske Bank er det eneste sted i Danmark, der tilbyder en kombination af disse to investeringsformer?
60 pct. vælger kombi-løsningen
Begge muligheder er populære, og siden efteråret 2024 har det været muligt for kunder i Danske Bank at kombinere de to løsninger. Vi er de eneste i landet, der tilbyder automatiske månedlige investeringer knyttet til en aktiesparekonto, og det er på kort tid blevet et stort hit.
”De seneste måneder har omkring 60 pct. af vores kunder, der opretter en Danske Månedsinvestering, gjort det i kombination med en aktiesparekonto. Det er en oplagt måde at få det bedste af to verdener, så jeg forstår godt, at mange vælger kombi-løsningen,” siger Tobias Møller, som er investeringsspecialist og Chief Client Manager i Danske Bank.
Både lavere skat og lave omkostninger
Tobias Møller fortæller, at kombinationen af Danske Månedsinvestering og aktiesparekonto har en bred appel.
”Kombi-løsningen er både blevet godt modtaget blandt nybegyndere, som gerne vil i gang med at investere deres opsparing, og blandt mere rutinerede investorer med andre investeringer i forvejen,” siger han.
Som investor nyder du også godt af, at du hverken betaler depotgebyr eller kurtage ved løbende køb af fonde i Danske Månedsinvestering – kun når du sælger fondene igen.
”Både i forhold til skat og omkostninger er det generelt en rigtig attraktiv måde at investere sin opsparing på,” fortæller Tobias Møller.
Du har mange muligheder, når du investerer
Du kan vælge mellem en lang række forskellige aktiefonde, hvis du opretter en Danske Månedsinvestering og knytter den til en aktiesparekonto. Det kan fx være fonde med fokus på globale aktier, amerikanske aktier, europæiske aktier eller danske aktier.
Aktiefonden Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d er den mest populære, fortæller Tobias Møller:
”Det er uden sammenligning den fond, som flest kunder indtil videre har investeret i. Det er en såkaldt indeksfond, der investerer i et meget bredt udsnit af globale aktier, og dermed giver fonden en virkelig god risikospredning,” siger han.

Sådan kommer du hurtigt i gang
Det er nemt og hurtigt at kombinere en månedsinvestering med en aktiesparekonto:
Har du allerede oprettet en aktiesparekonto i forvejen, skal du blot sørge for at vælge ”Aktiespare depot”, når du vælger depot under oprettelsen af din månedsinvestering. Du opretter Danske Månedsinvestering i mobilbanken under Investeringer > Vælg investering.
Har du ikke en aktiesparekonto i forvejen, kan du oprette en i Danske Månedsinvestering. Det gør du i forbindelse med valget af depot under oprettelsen af din månedsinvestering.
Selv et mindre beløb kan gøre en forskel
Du bestemmer selv det månedlige beløb, du vil investere i Danske Månedsinvestering – det skal dog være mellem 350 og 50.000 kroner om måneden.
”Selv et mindre månedligt beløb kan over tid blive til en ret betydelig opsparing – og hvis du samtidig investerer pengene, bliver det muligt at få endnu mere ud af dem,” siger Tobias Møller.
Bemærk, at du samlet set maksimalt må indbetale 166.200 kroner på en aktiesparekonto (2025-grænse), og du må kun have én aktiesparekonto i alt. Du kan altså heller ikke have en aktiesparekonto i flere forskellige banker.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om Danske Månedsinvestering her: Danske Månedsinvestering - Nem løbende investering, hver måned
Læs mere om aktiesparekonto her: Aktiesparekonto: Mindre i skat, mere til dig | Danske Bank