Renter, inflation og uro i verden kan mærkes i både samfundsøkonomien og din privatøkonomi. I Danske Banks podcast Markedspladsen giver cheføkonom Las Olsen dig hver fredag et kort overblik over ugens vigtigste bevægelser.
Du får perspektiv på, hvad nyhederne kan betyde for dig – for eksempel for boliglån, opsparing, investeringer og din virksomhed. Og sammen med skiftende gæster peger Las Olsen på, hvad der er værd at holde øje med i den kommende uge.
“Din privatøkonomi påvirkes af mere eller mindre de samme bevægelser, som former samfundsøkonomien – renter, inflation, geopolitik og vækst. Vi prøver at bygge bro mellem de store økonomiske bevægelser og den virkelighed, du står i som privatperson eller virksomhedsejer.”
Las Olsen
Cheføkonom i Danske Bank



