Del

Vores økonomi på tværs af familietyper

Indkomst, formue og forbrug – variationen er stor alt efter, hvilken familietype vi kigger på. Stort set alle bruger dog flest penge på bolig, ligesom boliggælden udgør den største gældspost for næsten alle familietyper.

Men der er ingen tvivl om, at vores familietype har indflydelse på vores økonomiske situation, vores forbrug og opfattelsen af vores økonomiske tryghed. Se om du kan genkende dig selv i forhold til din familietype og læs med nedenfor, hvor vi har opsummeret de gennemsnitlige indkomster og fællestræk for familietyperne. 

 

Par med børn

I gennemsnit har en familie med børn en indkomst på næsten 620.000 kroner om året. Par med børn er også den familietype, der har oplevet den største stigning i den disponible indkomst i kroner og øre fra 2005 til 2015 med næste 180.000 kroner mere til rådighed.

Par med børn er samtidig den familietype, der har mest gæld – særligt i form af boliggæld. For eksempel har par med børn næsten tre fjerdedele af deres gæld i form af realkreditlån, og i gennemsnit skylder en familie med to børn omkring 1,3 mio. kroner til deres realkreditinstitut. Selvom familierne har betydelig gæld, så har de også store formuer, navnlig i form af boligformue og pensionsformuer. Samlet set overstiger formuen for denne familietype da også gælden betydeligt.

Især gældsætning og familiens udgifter bekymrer børnefamilierne, der også er mest tilbøjelig til at mene, at deres forbrug er for højt i forhold til deres generelle privatøkonomiske situation. 

 

Par uden børn
Par uden børn har den højeste formue blandt alle familietyperne. Til gengæld har de knap så stor gæld som par med børn. Deres disponible indkomst ligger i gennemsnit på 450.000 kroner, men gruppen har samtidig også langt færre faste udgifter end børnefamilierne.

Par både med og uden børn bruger lige mange penge på restaurant- og kulturbesøg. Sammenligner vi par uden børn med enlige uden børn, er der en tendens til, at parret kan udnytte stordriftsfordele og derfor har lavere udgifter per person til el, gas, vand og varme.

 

Singler med børn
Singler med børn har i gennemsnit en disponibel indkomst på næsten 310.000 kroner, og her er der tale om en stigning på lidt over 80.000 kroner fra 2005 til 2015. Singler med børn bruger sammenlignet med par med to børn omkring halvt så meget på de forskellige budgetposter, hvilket også afspejler, at denne familietype er halvt så stor.

Kun på posten, der dækker over andet som tandlæge og restaurant- og biografbesøg, ligger singler med børn noget under par med børn, også når man tager højde for forskellen i familiestørrelse.

Singler med børn bekymrer sig generelt noget mere end andre om deres økonomi, og næsten 30 procent bekymrer sig ugentlig eller oftere om deres økonomi.

 

Singler uden børn
Singler uden børn har i gennemsnit en disponibel indkomst på godt 195.000 kroner -  og har oplevet en stigning på næsten 43.000 kroner fra 2005 til 2015.

Forbrugsmønstrene blandt singler uden børn ligner i høj grad det, vi ser hos singler med et barn. Faktisk er der kun knap 1.500 kroners forskel på udgifterne i det månedlige budget. Forskellen ligger især i de faste udgifter til, tøj og sko, hvor singler med et barn har et lidt højere forbrug.

Ledige
Ser vi på udviklingen i den disponible indkomst fra 2005 til 2015, finder vi den mest beskedne indkomststigning på 12 procent[1] blandt de ledige svarende til en stigning på 22.000 kroner. Hos de ledige fylder kontokortgælden noget mere og udgør 12 procent af den samlede gæld.

Kontokortgælden dækker blandt andet også SU-gæld, der vil være størst umiddelbart efter endt studie. Forbrugsmønstrene viser tydeligt, at de ledige bruger langt færre penge på de fleste poster i budgettet så som både mad og drikke, tøj og sko samt fornøjelser.

 

Folkepensionister
Pensionisterne har de seneste år oplevet den største fremgang i deres disponible indkomst på 45 procent fra 2005 til 2015
1– en stigning på næsten 80.000 kroner. Det skyldes i høj grad udbygningen af arbejdsmarkedspensioner, der sikrer større udbetalinger fra private pensionsformuer.

60 procent af pensionisternes gæld er bundet i realkreditlån, men mange pensionister er dog nået langt med at betale af på deres bolig og skylder i gennemsnit ca. en kvart million kroner i boliggæld.

Danskere over 65 år er mest trygge, når det gælder deres økonomi - og 7 ud af 10 føler sig i høj grad eller meget høj grad økonomisk trygge. Gæld og formue giver ikke anledning til bekymring, hvor kun 4 procent over 65 år oplever, at deres humør bliver påvirket af deres privatøkonomi. Derimod går deres største bekymring i langt højere grad på risikoen for alvorlig sygdom. 

Studerende
Blandt de studerende er den disponible indkomst fra 2005 til 2015 steget med 15.000 kroner, svarende til 17 procent
1. Det skyldes, at de unge har arbejdet mindre ved siden af studierne end før krisen – en udvikling, der dog er vendt igen i 2013.

Kun omkring en fjerdedel af de studerendes gæld er bundet i et realkreditinstitut. Hos de unge og studerende mellem 18-24 år spiller økonomien generelt en stor rolle – for eksempel også på humøret, som hver tiende oplever kan blive påvirket af deres økonomiske situation.

Hver femte bekymrer sig ugentlig eller oftere om, at deres økonomi kan løbe rundt, og det er tydeligt, at utrygheden især knytter sig til deres nuværende økonomiske situation. Derfor er det heller ikke så underligt, at langt flere unge og studerende bekymrer sig mere om arbejdsmarkedet og jobmulighederne end andre. Generelt bruger de studerende langt færre penge på både mad og drikke, tøj og sko samt fornøjelser end en gennemsnitlig dansk familie. 
Artiklen bygger på analyser og tal fra rapporten Danskernes økonomiske tryghed.

Gå til forsiden



[1] Ikke korrigeret for den mellemliggende prisudvikling  

Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.