En mulighed for dig med Mastercard kreditkort udstedt før den 4. oktober 2023, hvor der er oprettet en aftale om ratebetaling.
Tænker du af og til, at det ville være rart at kunne opdele lidt større køb i mindre rater? Så overvej at bruge rateopdeling på dit Mastercard kreditkort.
Med rateopdeling får du mere fleksibilitet i din økonomi og frihed til selv at kunne fordele udgifterne over nogle måneder.
Alle køb over 500 kr., der er betalt med dit Mastercard kreditkort, kan opdeles i 2-12 månedlige rater til en attraktiv rente.
Du skal bare huske at rateopdele købet, inden Mastercard-kontoen opgøres (normalt den 19. i måneden). Ellers vil hele beløbet blive opkrævet som normalt på den næste faktura.
Det er ikke muligt at rateopdele køb på Mastercard, der er udstedt efter den 4. oktober 2023.
Sådan gør du
Sådan rateopdeler du i mobilbanken (se eventuelt også videoen)
Gå ind på din Mastercard-konto, og vælg menupunktet ”Opdel dine betalinger i rater”. Her får du et overblik over de køb, der kan opdeles i rater.
Vælg det køb, du vil opdele.
Klik herefter på ”Opdel betaling”. Vælg dernæst, hvor mange rater du vil opdele købet i.
Renteudgiften og den månedlige ydelse vises med det samme, når du ’slider’ mellem 2-12 rater.
Til slut accepterer du rateopdelingen.
Hvis din Mastercard kreditaftale ikke allerede indeholder informationer om mulighederne for rateopdeling, vil du første gang et køb rateopdeles, blive bedt om at underskrive en ny kreditaftale. Kreditaftalen kan underskrives i net- og mobilbanken med det samme.
OBS! Husk at vælge rateopdeling inden den månedlige opgørelse af Mastercard-kontoen – normalt den 19.
Bruger du netbanken, er de køb, der kan opdeles i rater, markeret med et lille symbol på Mastercard-kontoen
Sådan får du overblik over dine rateopdelinger
På din Mastercard-konto i mobilbanken findes to menupunkter:
1. Opdel dine betalinger i rater
Her får du både overblik over de nye køb, som kan deles op i rater, og allerede rateopdelte køb. Oversigten viser, hvor mange rater der er betalt og det skyldige restbeløb. Klikker du på det opdelte køb, får du endnu flere detaljer om rateopdelingen.
2. Kommende måneders ratebetaling
Her får du et overblik over, hvad der opkræves hver måned af rater – både som totalbeløb, og hvilke køb det vedrører. Klikker du på det opdelte køb, vises flere detaljer om rateopdelingen.
Sådan annullerer du en rateopdeling
Vil du annullere en rateopdeling, skal du først vælge købet på din Mastercard-konto. Vælg herefter ”Afslut rateopdeling”.
Annulleringen træder i kraft med det samme, og det beløb, du mangler at betale, bliver automatisk opkrævet på næste faktura. Du skal altså ikke selv overføre beløbet.
Afslutter du en rateopdeling efter 19. og inden den 1. i næste måned, vil den aftalte rate blive opkrævet som normalt en gang mere, og herefter vil restbeløbet blive opkrævet på næste måneds faktura.
763de63b-00090249-c58cd464
Værd at vide om rateopdeling
Ofte stillede spørgsmål om rateopdeling
Ja, du kan godt fortryde og ændre antallet af rater – dog kun så længe den første rate endnu ikke er opkrævet.
Sådan gør du
Først skal du stoppe rateopdelingen på dit køb.
Derefter skal du oprette en ny rateopdeling af købet med det antal rater, du ønsker.
Har du allerede betalt første rate, kan du ikke længere ændre antallet af rater. Dog kan du altid fortryde rateopdelingen og blive opkrævet restbeløbet på den næste faktura.
Ja – bortset fra nedenstående, beslutter du selv, hvilke køb og hvor mange du vil rateopdele.
Dit aftalte købsmaksimum på kortet sætter naturligvis et loft over, hvor stort et beløb du i alt kan købe for og rateopdele.
Købet skal være over 500 kr. og betalt med kreditkortet.
Det er meget forskelligt, hvad andre bruge rateopdelingen til. Nogle køber nye briller eller betaler en tandlægeregning, mens andre køber en ny opvaskemaskine eller flybilletter.
Der er en række forskelle på en kassekredit og rateopdeling:
En kassekredit skal oprettes med et aftalt beløb og kræver en ansøgning via mobil- eller netbanken. Afhængig af din kundepakke kan der også være tale om et gebyr for oprettelse af kassekreditten.
Rateopdeling er en ekstra funktion på dit kort – og det er kun, hvis du ikke har underskrevet kreditaftalen ved oprettelsen af dit kort, at den skal underskrives, første gang du bruger rateopdeling. Der er ingen gebyrer, når du begynder at bruge rateopdeling.
En kassekredit er typisk oprettet for 5 år, mens rateopdeling følger kortet.
Ved en kassekredit bestemmer du selv, hvornår du tilbagebetaler pengene (inden for de 5 år kassekreditten løber), mens en rateopdeling skal tilbagebetales i 2-12 månedlige rater efter dit valg.
Ved rateopdeling kan du altid se, hvilke køb det er, du betaler tilbage på, mens kassekreditten blot viser en samlet saldo.
Ja, og det gøres nemt og hurtigt i din mobil- eller netbank:
Gå ind på din Mastercard-konto og find det køb, som ikke længere skal rateopdeles.
Klik på købet i oversigten og følg vejledningen.
Restbeløbet bliver automatisk opkrævet på din næste faktura. Det kan dog være, at du vil blive opkrævet endnu en rate, hvis du stopper rateopdelingen meget tæt på opkrævningstidspunktet.
Obs! Du kan ikke stoppe en rateopdeling ved selv at overføre penge til Mastercard-kontoen. Du skal i stedet vælge det køb, du vil stoppe rateopdelingen af.
Nej, det gør vi helt automatisk for dig.
Renten vises altid (i kroner), samtidig med at du vælger antal rater ved opdeling af købet.
Hvis du vil se ÅOP, er der et link til din kreditaftale. Og ellers kan du finde kreditaftalen under dokumenter i din netbank.
Først og fremmest skal dit oprindelige kreditkort være udstedt før den 4. oktober 2023.
Dernæst kan du i mobil- og netbanken se, om du har mulighed for rateopdeling:
Mobilbank:
Gå ind på din Mastercard-konto.
Tjek, om der står en tekst om, at dine køb kan rateopdeles.
Netbank:
Gå ind på din Mastercard-konto.
Nyere endnu ikke fakturerede køb over 500 kr. vil være markeret med (lagkagediagram).
Har du ikke et nyere køb på din Mastercard konto, vil der ikke være nogen markering – og du kan først se det næste gang der betales med kreditkortet.
Er dit kreditkort oprindeligt udstedt før den 4. oktober 2024, beholder du muligheden for at rateopdele køb – også ved automatisk fornyelse ved udløb af kortets gyldighedsperiode.
Hvis du forhøjer kreditten på dit Mastercard kreditkort, kræver det en ny kreditvurdering og nyt kreditkort. Og da vi ikke tilbyder rateopdeling på kreditkort, der er udstedt efter den 4. oktober 2023, får du ikke længere mulighed for rateopdeling.
Er dit kreditkort oprindeligt udstedt før den 4. oktober 2024, beholder du muligheden for at rateopdele køb – også ved genbestilling af kort f.eks. på grund af tyveri eller svindel.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.