Dit Mastercard fra Danske Bank er beskyttet af en automatisk, geografisk kontrol. Det betyder, at kortet som udgangspunkt kun er aktivt i én verdensdel ad gangen – dér, hvor du bruger kortet.
Som udgangspunkt er kortet kun aktivt i Danmark og på internettet, indtil du bruger det i et andet land med både chip og pinkode*. Du skal altså ikke selv gøre noget for at åbne/lukke kortet.
Bruger du ikke chip og pinkode, skal du selv åbne for kortet
Bliver du på en udlandsrejse bedt om at bruge magnetstriben eller underskrive i stedet for at bruge pinkoden, skal du som en ekstra sikkerhed selv åbne for brugen af kortet i den pågældende verdensdel. Det gør du nemt i mobil- og netbanken under Kort og Kortsikkerhed.
*Kontaktløs betaling kombineret med pinkode åbner også for brug af kortet
Eksempel:
• Du rejser fra Danmark til Asien: Når du ankommer til Asien og bruger dit Mastercard for første gang med chip og pinkode, vil kortet automatisk åbnes for brug dér. Samtidig spærres muligheden for at bruge kortet i alle andre verdensdele.
• Du rejser fra Asien og hjem til Danmark: Når du er hjemme i Danmark igen og bruger dit Mastercard med chip og pinkode, vil kortet automatisk åbnes for brug dér. Samtidig spærres muligheden for at bruge kortet i alle andre verdensdele.
Har vi dit mobilnummer?
Hvis vi har dit mobilnummer, får du en sms, første gang kortet bruges og bliver aktivt i en ny verdensdel. Yderligere får du en sms, hvis dit køb bliver afvist, fordi kortet forsøges brugt uden pinkode i et lukket område.
Derfor er det er en god ide at tjekke, om vi har det rigtige mobilnummer. Det gør du nemt i netbanken eller mobilbanken:
• I netbanken: Klik på Om netbank og derefter på Personlige oplysninger under Indstillinger.
• I mobilbanken: Vælg ”Profil” i menuen nederst og opdater dine kontaktinformationer.
Du kan også selv indstille kortsikkerheden
I net- og mobilbanken kan du selv for en afgrænset periode til- og fravælge, hvilke verdensdele og kategorier du kan bruge dit kort i. Du kan f.eks. også fravælge brug af kortet på internettet. Ændringerne virker med det samme.
Se, hvordan i denne video: