Vigtig meddelelse om sikkerhedsrisiko på Android-enheder
Har du fået en besked i din mobilbank om, at vi har spærret adgangen pga. en potentielt skadelig app på din Android-telefon eller tablet?
Af sikkerhedsmæssige årsager har vi midlertidigt spærret din adgang til mobilbanken.
Det skyldes, at vi har identificeret en app på din enhed, der potentielt er skadelig – enten fordi den indeholder skadelig software eller er hentet fra uofficielle kilder frem for Google Play Store eller Samsung Galaxy Store.
Appen kan i visse tilfælde forsøge at stjæle information fra andre apps, inklusive din mobilbank.
Spærringen ophæves, når du har fjernet appen.
Sådan fjerner du den skadelige app
- Gå ind i indstillingerne på din Android-enhed.
- Find den app, som er nævnt i beskeden i din mobilbank.
- Afinstaller appen.
Nu kan du igen få adgang til din mobilbank.
Vi anbefaler, at du kun henter apps fra officielle kilder
Du kan kun få adgang til din mobilbank, hvis dine øvrige apps på din enhed er hentet fra officielle kilder. Derfor anbefaler vi, at du fremover kun henter apps fra Google Play Store og Samsung Galaxy Store.
Derudover anbefaler vi, at du holder dine apps opdaterede og undgår at gemme mobilbank-appen i sikre mapper på din enhed.
Læs mere om digital sikkerhed på Be Safe online.