EUROPÆISKE BANKER: Medvind fra flere fronter
Europæiske banker kan blandt andet nyde godt af øgede investeringer i Europa og fornuftig økonomisk vækst.
Derfor er europæiske bankaktier interessante:
- Der er fortsat potentiale i europæiske banker, som havde et stærkt 2025, men efter vores vurdering stadig er attraktivt værdiansat.
- Omfattende investeringer i forsvar og infrastruktur kræver finansiering. Blandt andet forventes Tyskland, som er Europas største økonomi, at øge sine investeringer markant i de kommende år. I horisonten venter en potentiel genopbygning af Ukraine, der også vil kræve finansiering.
- De europæiske banker kan nyde godt af fornuftig økonomisk aktivitet og generelt høj låneefterspørgsel, og vi forventer, at en stejlere rentekurve med større forskel på bankernes korte indlånsrenter og lange udlånsrenter yderligere kan øge bankernes indtjening.
Vær opmærksom på risikoen ved bankaktier, der naturligvis også kan falde i kurs – fx hvis den økonomiske vækst og investeringsaktiviteten i Europa udvikler sig svagere end forventet.
Hvis du vil investere
FOND: Du kan fx investere bredt i europæiske finansaktier via fonden SPDR MSCI Europe Financials UCITS ETF fra State Street.
AKTIER: Du kan også investere i enkeltaktier inden for europæiske banker. Herunder kan du se de tre mest populære europæiske bankaktier blandt investeringskunder i Danske Bank (pr. 31.12.2025):
| ○Danske Bank | |
| ○AL Sydbank | |
| ○Nordea |
Listen er ikke en anbefaling af de pågældende aktier. Sørg altid for god risikospredning i dine investeringer.
Attraktive temaer i dine investeringer
Få overblik over de temaer & trends, hvor vi ser bedst afkastmuligheder for investorer i øjeblikket.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på ssga.com (state street).
