Kort fortalt
  • Tusindvis af danskere har investeret næsten 19 mia. kroner i vores mest populære aktiefond – Danske Invest Global Indeks*.
  • Fonden er velegnet for både nybegyndere og erfarne investorer.
  • Som investor får du global risikospredning på en hurtig og enkel måde, og omkostningerne er i den lave ende.
  • Du kan investere i fonden i både mobilbanken og netbanken.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Vil du investere i aktier med stor risikospredning og omkostninger i den lave ende af skalaen? Og vil du have del i opturen, uanset om amerikanske eller europæiske aktier klarer sig bedst – og uanset hvor den næste store aktietrend opstår?

Så er en global indeksfond et oplagt valg for dig – og stadig flere investeringskunder vælger at investere i fonden Danske Invest Global Indeks. 

”Alene blandt vores egne investeringskunder i Danske Bank er der nu 41.664 personer – flere end en udsolgt Parken – der samlet set har investeret 18,9 mia. kroner i fonden. Det er ubetinget vores mest populære aktiefond,” fortæller Tobias Møller, som er investeringsspecialist og Chief Client Manager i Danske Bank.

En fond som Danske Invest Global Indeks er en nem genvej til at opnå rigtig god risikospredning i dine investeringer – og det er altid en god idé.Tobias Møller, investeringsspecialist og Chief Client Manager i Danske Bank.

Sådan investerer fonden 

I en indeksfond følger investeringerne automatisk udviklingen for et bestemt indeks af aktier – dvs. en udvalgt liste af aktier som fx det danske aktiemarked. Det er typisk en enkel og billig måde at investere på, da der ikke er specialister, der bruger tid på at håndplukke de enkelte aktier.

Danske Invest Global Indeks følger udviklingen for globale aktier og har investeret i næsten 1.200 selskaber på tværs af de økonomisk veludviklede lande:

  • Amerikanske aktier udgør størstedelen af fondens investeringer. Derefter følger Europa og Japan på de følgende pladser.
  • Teknologiaktier vægter tungest i fondens investeringer, efterfulgt af finans og industri – men fonden investerer i aktier fra alle forskellige sektorer.

”En fond som Danske Invest Global Indeks er en nem genvej til at opnå rigtig god risikospredning i dine investeringer – og det er altid en god idé, uanset om man er nybegynder eller rutineret investor,” siger Tobias Møller.

10 års afkast for fonden

Som investor i Danske Invest Global Indeks kan du forvente et afkast, der før omkostninger er på niveau med det generelle markedsafkast for globale aktier. Grafen viser det samlede afkast fra Danske Invest Global Indeks de seneste 10 år, opgjort efter løbende omkostninger i fonden. 



Kilde: Danskeinvest.dk. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt.

Sådan investerer du i fonden

Du kan både investere i Danske Invest Global Indeks i netbanken og mobilbanken – også med en aktiesparekonto og i Danske Månedsinvestering, hvor det er den mest populære fond.

Med Danske Månedsinvestering kan du investere helt ned fra 350 kroner om måneden, og det aftalte beløb investeres automatisk for dig hver måned i den eller de valgte fonde – som fx Danske Invest Global Indeks. Her slipper du samtidig for at betale kurtage – dvs. handelsomkostninger – når du køber fonde. Du betaler kun kurtage ved salg. Du opretter Danske Månedsinvestering i mobilbanken.

LÆS OGSÅ: Se TOP 10-listen over de mest populære indeksfonde

Vær opmærksom på risikoen

Husk, at der altid er en risiko for tab, når du investerer. Aktiemarkederne kan svinge meget og i perioder falde væsentligt. Markedsudsving kan blandt andet være en reaktion på geopolitiske og økonomiske forhold, herunder udviklingen i vækst, inflation og renter. Yderligere kan udviklingen i forskellige landes valutakurser påvirke afkastet fra Danske Invest Global Indeks.

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her

Foto i toppen: Nana Reimers/BAM/Ritzau Scanpix.

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d. Data for antal investorer og kapital i fonden er opgjort pr. 10.11.2025.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dk.