Skal du samle pensioner? Få klart svar.

Lad os se, om det kan give værdi for dig at samle dine pensioner – rådgivningen er gratis og uforpligtende.

Book møde om din pension

De fleste har en pensionsopsparing gennem deres arbejde hos det pensionsselskab, som arbejdspladsen samarbejder med. Det kan ikke frit vælges. 

Skifter du job, kan du derfor ende med flere pensionsopsparinger, og det kan i sidste ende koste dig mange penge. Du betaler nemlig omkostninger til administration på hver enkelt ordning.

3 fordele ved at samle pensioner

Heldigvis kan du i de fleste tilfælde samle dine pensioner til én samlet: Det sparer omkostninger og giver din opsparing mulighed for at blive større.

Ved at samle pensioner kan du få mulighed for at:

  • få bedre overblik over din pensioner
  • reducere dine omkostninger
  • øge værdien af din pension over tid.


Hvornår kan det ikke betale sig at samle pensioner?

Der er tilfælde, hvor det ikke kan betale sig at samle pensionsopsparinger.

Det kan være, at du har nogle særligt gode betingelser knyttet til en opsparing, som du mister, hvis du flytter den – det kan f.eks. være forsikringer, garantier eller 60-årsret.

Hold fast i 60-årsretten, hvis du har den

Hvis du har en pensionsordning fra før 1. maj 2007, kan du som udgangspunkt få den udbetalt, fra du fylder 60 år. Det kaldes 60-årsretten og giver dig mulighed for at gå tidligere på pension eller gå ned i tid og supplere lønnen med din pension.

Du kan bevare 60-årsretten, når du flytter ordningen til et andet pensionsselskab. Men vil du både indbetale og få pension udbetalt i de sidste arbejdsår, kan du have brug for separate ordninger, da du normalt ikke kan gøre begge dele på samme ordning. I det tilfælde er det værd at overveje, om alle små pensioner skal samles eller ej.

Det er netop den slags, vi kan give dig overblik over. Så ved du, hvad der bedst kan betale sig for dig, når både fordele og ulemper er medregnet.