Logikken er, at du hver måned betaler nogle faste udgifter, og bagefter har du resten til forbrug. Dit såkaldte rådighedsbeløb, som du skal leve for og måske spare op af. Dét beløb er med til at afgøre, hvad du kan købe ny bolig for.

Hvordan udregner du dit rådighedsbeløb?

For at finde dit rådighedsbeløb skal du trække dine faste udgifter fra din indkomst. Har du fx en fast månedsløn på 20.000 kroner efter skat og faste udgifter for 5.000 kroner, har du et rådighedsbeløb på 15.000 kroner.

På danskebank.dk/bolig kan du finde boliger til salg, der passer til dit rådighedsbeløb. 

Søg bolig og se, hvad du har til forbrug

Hvad kan have indflydelse på rådighedsbeløbet?

Dit personlige rådighedsbeløb afhænger bl.a. af, hvor meget du får i løn. Men har du mange faste udgifter og måske gæld, du afdrager på, kan dit rådighedsbeløb sagtens være beskedent, selvom du tjener mange penge. Omvendt kan du også have et relativt stort rådighedsbeløb, selv om du ikke tjener så mange penge.

Rådighedsbeløbet er et slags symptom for, hvor sund din økonomi er, og derfor bruger banker og realkreditinstitutter beløbet til at vurdere, hvor meget du kan låne, når du vil købe en bolig.

Hvor stort skal dit rådighedsbeløb være, når du køber bolig?

Det findes der ikke ét svar på. Det beløb, du skal have til din rådighed til forbrug hver måned, afhænger af hvilket liv du lever, hvor du lever det – og det liv, du gerne vil leve i fremtiden.

Dit rådighedsbeløb bliver både påvirket af, hvor mange børn og biler du har - eller planlægger at få. Rådighedsbeløbet for en familie på fire skal naturligvis være højere end for enlige eller familier uden hjemmeboende børn.

Hvor boligen ligger, har betydning, fordi det har noget at sige for den skat, du skal betale - måske også for dine transportudgifter. Det har også betydning, om en bolig er i god stand eller ej, for det har en effekt på varmeregningen og på, hvilke forbedringer, du muligvis skal bekoste på boligen.