Kort fortalt

  • Lokale eksperter leder efter oversete nordiske aktier til fonden Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus*.
  • Samlet set byder Norden på en bred portefølje af interessante sektorer og selskaber.
  • Fonden har slået sit benchmark markant, siden den blev lanceret i 2023.
  • Fokus er på lokal ekspertise og grundig aktieudvælgelse.

Du kender navnet på Danmarks største medicinalvirksomhed og måske også Sveriges største bank. Men bag sværvægterne gemmer sig et bredt univers af mindre virksomheder, som ofte får langt mindre opmærksomhed fra medier og internationale investorer.

Det er netop her, aktiefonden Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus søger en stor del af sine investeringsmuligheder – udover de kendte navne.

Fonden investerer på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Finland og bygger på en idé om, at lokale investeringseksperter ofte har bedre forudsætninger for at forstå de enkelte virksomheder og spotte investeringsmuligheder tidligt.

"Vores tilstedeværelse i alle fire nordiske lande giver os et indgående kendskab til virksomhederne og hjælper os med at identificere investeringsmuligheder, som ellers kan blive overset. Vi har fødderne på jorden i de lokale markeder, hvor vi møder virksomhederne og følger dem tæt," siger Olga Karakozova, som er chef for europæiske aktier i Danske Bank Asset Management og er med til at lægge fondens strategi.


Olga Karakozova
Vi forsøger ikke at gætte på, om Sverige eller Danmark bliver næste års vinder. Det er først og fremmest aktieudvælgelsen, der skal skabe afkast. Olga Karakozova, chef for europæiske aktier i Danske Bank Asset Management.

Selvom de nordiske lande hver især er relativt små, rummer regionen samlet set en bred sammensætning af virksomheder og industrier.

Danmark er blandt andet kendt for stærke virksomheder i medicinalindustrien, Sverige har en række globale industrivirksomheder, Finland står stærkt inden for blandt andet teknologi og skovindustri, mens Norge er hjemsted for store energi- og havbrugsvirksomheder.

Stærke langsigtede tendenser

Ifølge Olga Karakozova kan Norden derfor ses som en slags miniatureudgave af verdensmarkedet.

"Investorer får adgang til fire forskellige markeder og en bred vifte af sektorer gennem én fond. Det giver eksponering mod mange forskellige muligheder uden at skulle investere i flere fonde i flere lande," siger hun.

Norden er samtidig hjemsted for mange globalt konkurrencedygtige virksomheder, der er på forkant med langsigtede væksttemaer som AI og automatisering, innovation inden for sundhed samt energisikkerhed.

"Vi mener, at de temaer understøttes af stærke langsigtede tendenser og fortsat vil skabe attraktive investeringsmuligheder i mange år frem," siger Olga Karakozova.

Har leveret højere afkast end sit benchmark

Fonden blev lanceret i august 2023 – dog først i en fondsklasse i DKK i april 2025. Siden lanceringen i 2023 har fondens EUR-klasse leveret et afkast på 47,4 pct. og dermed klaret sig 7,5 procentpoint bedre end sit benchmark. Husk, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast, der også kan blive negativt. 

Nordiske aktier

*Investeringsforeningen Danske Invest Pohjoisen Vastuulliset Osakkeet, osuuslaji EUR. Kilde: Danskeinvest.fi.

Fra lokal ekspertise til stærke idéer

Porteføljen i Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus består samlet set af ca. 35-40 aktier.

Investeringerne sammensættes ikke efter, hvilke nordiske lande der er størst tiltro til. I stedet udvælges de aktier, hvor potentialet vurderes at være størst. Fonden samler de stærkeste idéer fra seks lokale nordiske aktiestrategier, der samlet set bliver forvaltet af 14 porteføljeforvaltere rundt omkring i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

"Vi forsøger ikke at gætte på, om Sverige eller Danmark bliver næste års vinder. Det er først og fremmest aktieudvælgelsen, der skal skabe afkast," forklarer Olga Karakozova.

Fonden er forpligtet til, at mindst 50 procent af porteføljen skal være bæredygtige investeringer. Deraf også navnet Norden Ansvarligt Fokus.

Set i et større perspektiv peger Olga Karakozova på den geopolitiske usikkerhed som en faktor, der kan understøtte interessen for nordiske virksomheder. En verden præget af større usikkerhed kan få flere investorer til at søge mod regioner med stabile institutioner, høj innovation og stærk selskabsledelse.

Vær opmærksom på risici

Husk, at der altid er risiko forbundet med investering. Aktiemarkederne kan svinge meget, og værdien af en investering kan både stige og falde. 

Det gælder også denne fond, som udelukkende investerer i nordiske aktier, hvilket betyder, at udviklingen i regionen kan få stor betydning for afkastet. Samtidig kan geopolitiske forhold, økonomiske tilbageslag eller selskabsspecifikke begivenheder påvirke investeringerne negativt.



Få løbende anbefalinger fra vores eksperter

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.

Jeg vil ikke gå glip af noget

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus - Akkumulerende, DKK.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.