Få eksperternes svar: Sådan påvirker Iran-krigen din økonomi og investeringer

Krigen i Mellemøsten giver masser af usikkerhed – også på vores breddegrader. Derfor havde vi onsdag aften (11. marts) inviteret cheføkonom Las Olsen og chefstrateg Frank Øland i studiet til en TÆT PÅ liveudsendelse for Danske Bank-kunder.

Se optagelsen i boksen ovenfor – og se svarene på en række af de vigtigste spørgsmål her:

Hvorfor har krigen i Mellemøsten ekstra stor betydning for danskernes økonomi?

LAS OLSEN: ”Der er mange konfikter rundt omkring i verden, men med krigen i Mellemøsten er der den her kobling gennem energimarkedet. Den kobling er meget kraftig, fordi Iran mere eller mindre har blokeret for skibstrafikken gennem det såkaldte Hormuzstræde ud for Irans kyst. Det betyder, at de har blokeret for omkring 20 pct. af verdens olieforsyning, der normalt fragtes gennem strædet, og også en stor del af gasforsyningen. Det er voldsomt og en meget større påvirkning af det globale energimarked, end man fx har frygtet under krigen mellem Rusland og Ukraine. Det påvirker selvfølgelig priserne på både olie og gas – og det rammerne også forbrugerne i Danmark meget direkte. Det betyder dyrere benzin- og dieselpriser på tankstationerne, og det viser sig også hurtigt på regningen hos danskere, der har gasfyr.”

Hvor meget påvirker højere energipriser danskernes daglige økonomi?

LAS OLSEN: ”Selv om vi har set en meget stor stigning i olie- og gaspriserne, er det prisniveau, vi hidtil er nået op på, endnu ikke så ekstremt set i en historisk sammenhæng. For den gennemsnitlige danske forbruger betyder udviklingen noget i retning af, at deres samlede forbrug bliver omkring 0,5 pct. dyrere. Det er selvfølgelig irriterende, men håndterbart. Tag fx fjernelsen af elafgiften i år til sammenligning. Den fjerner i sig selv omkring 0,8 pct. af forbrugsudgifterne. Husk dog, at de 0,5 pct. er et gennemsnitstal. Hvis du har gasfyr og dieselbil, er det meget mere. Har du ingen af delene, er det mindre.”

Kan de økonomiske konsekvenser blive værre endnu?

LAS OLSEN: ”Den store bekymring er selvfølgelig, hvis blokeringen af skibstrafikken gennem Hormuzstræde bliver ved i lang tid – altså mange uger endnu. Så kan priserne stige markant mere, end vi har set hidtil. Indtil videre er der en forventning om, at afbrydelsen af trafikken vil være forholdsvis kortvarig. Hvis vi gennem længere tid skal leve uden den energi, der kommer gennem Hormuzstrædet, svarer det til, at vi skal skære lige så meget ned i energiforbruget som under den allerstørste nedlukning under coronakrisen. Det vil være et meget stort indgreb i verdensøkonomien, som kan sende energipriserne meget højere op for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. For der skal meget til, før folk begynder at bruge mindre energi, så vi får efterspørgslen ned. Hvor dyr skal benzinen fx være, før du beslutter at lade bilen stå i indkørslen og tager toget på arbejde i stedet? Der skal ofte meget til.”

Cheføkonom Las Olsen.

Kan udviklingen føre til meget højere inflation og renter?

LAS OLSEN: ”Der er selvfølgelig en frygt for, at højere energipriser vil sende inflationen i vejret, og centralbankerne derfor kan være nødt til at hæve renterne for at lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet og få inflationen under kontrol igen. Præcis som vi oplevede det i kølvandet på coronakrisen. Her mener jeg dog, at man lige skal have lidt is i maven. Det var nogle mere voldsomme drivkræfter for inflationen dengang – der blev blandt andet pumpet penge ud i samfundet for at holde økonomien i gang, hvilket var med til at skabe en overophedning af økonomien. Vi står i dag et meget bedre sted med mindre ubalance i global økonomi, og jeg forventer ingen renteforhøjelser foreløbig.”

Stiger prisen også på el?

LAS OLSEN: ”Vi så i 2021-2022, at da gasprisen steg, så steg elprisen også. Der har ikke været den samme tydelige sammenhæng denne gang. Det skyldes, at elmarkedet dengang havde mange andre udfordringer – blandt andet mangel på vand i floder til brug for vandkraft. Man havde derfor mere brug for gas til at lave el. Indtil videre har vi ikke set nogen stor markedsreaktion i elmarkedet, men hvis gasprisen bliver høj nok, kommer det til at smitte af på elpriserne.”

Hvad er dit bedste råd til de mange danskere, der er bekymrede for udviklingen?

LAS OLSEN: ”Der er ikke noget galt i at bekymre sig om ting, der er bekymrende – men man skal også passe på, at det ikke tager overhånd. Der er også en masse positive ting der foregår i økonomien i Danmark. Medmindre energipriserne går helt amok, kommer lønningerne i Danmark fx til at stige mere end priserne i samfundet i år, hvilket giver folk flere penge til forbrug. Vi har risikoen for en krise, men vi har bestemt ikke en krise endnu.”

Hvordan har de finansielle markeder reageret på udviklingen i Mellemøsten?

FRANK ØLAND: ”Selv om vi har set kursfald på aktiemarkedet, har det faktisk ikke været så voldsomt, som man måske kunne forvente. Vi er slet ikke i nærheden af det chok, de finansielle markeder fx fik, da Donald Trump sidste år præsenterede sine toldsatser, eller under coronakrisen. Ser vi på de samlede afkast for 2026 hidtil i år, ligger globale aktier faktisk stadig i et lille plus, selv om det kan ændre sig fra dag til dag i øjeblikket. Men der er selvfølgelig forskel på, hvor hårdt udviklingen rammer. Vi har fx set, at aktiemarkederne i Europa og de nye markeder (emerging markets) er blevet hårdere ramt end USA, fordi det er regioner med større afhængighed af energi fra Mellemøsten. Samtidig er en branche som fx flyselskaber selvfølgelig også blevet ekstra hårdt ramt – både af højere brændstofpriser og usikkerhed omkring flyvninger.”

Chefstrateg Frank Øland.

Hvorfor har aktiemarkedet ikke reageret mere voldsomt?

FRANK ØLAND: ”Der er en udbredt forventning om, at forstyrrelsen af energimarkedet er kortvarigt og vil være ovre i løbet af få uger – og det er også den forventning, som Donald Trump forsøger at gøde lidt ved at sige, at amerikanerne jo mere eller mindre har vundet det hele. Med de stigende benzinpriser i USA som følge af konflikten er der også et vist pres på Donald Trump for at finde en vej ud af den her konflikt. Men hvis vi om en måned står i den situation, at der stadig ikke kommer olie gennem Hormuzstrædet, og vi ikke kan se nogen ende på konflikten, så vil aktiekurserne formentlig være markant lavere end i dag.”

Hvad er det bedste råd til private investorer, der er bekymrede?

FRANK ØLAND: ”Det bedste råd er at have ro på. Det er en rigtig dårlig ide at gå i panik og trykke på salgsknappen. Så kommer man ofte ud af markedet på et dårligt tidspunkt, fordi det allerede har sat sig – og så kan det efterfølgende være svært at komme ind i markedet igen på et godt tidspunkt. At have ro på er derfor det allervigtigste budskab i den her situation. De seneste års kriser har også vist os, at ja – der kommer godt nok en negativ markedsreaktion, men så er markedet kommet tilbage igen. Og ser vi på de seneste mange geopolitiske konflikter i Mellemøsten, er mønsteret også, at den negative markedsreaktion typisk er ret kortvarig. Så i mit team har vi faktisk mere fokus på, hvor der kan opstå nogle interessante købsmuligheder i øjeblikket, end hvad man skal sælge. Helt generelt ser vi et godt potentiale i europæiske og amerikanske aktier i øjeblikket.”

I har tidligere sagt, at I forventer gode aktieafkast i 2026. Gør I fortsat det?

FRANK ØLAND: ”Ja, det gør vi. Vi ser mere det her som et bump på vejen – og der vil altid komme bump på vejen. Men underliggende har vi stadig en stærk økonomi i verden, vi har inflationen på fornuftige niveauer, og vi har virksomheder, der leverer en stærk vækst i indtjeningen. Derfor forventer vi fortsat, at 2026 bliver et godt aktieår.”

Skal man være urolig i forhold til boligmarkedet?

LAS OLSEN: ”Lige nu har udviklingen ingen betydning for boligmarkedet. Men får vi et mere langvarigt scenarie, hvor energipriserne stiger rigtig meget og medfører en økonomisk afmatning, kan man selvfølgelig godt forestille sig, at det kan få en betydning for boligpriserne. Men det er alene risikoscenarier. Det mest sandsynlige er fortsat, at vi har pæne udsigter for økonomien i år, så det ville jeg indrette mig efter.”

Hvad er jeres forventninger til udviklingen i de danske renter?

LAS OLSEN: ”Vores udgangspunkt er, at renterne bliver, omtrent hvor de er. Vi har en økonomi i balance, og både inflationen og arbejdsløsheden er lav og stabil. Så det er vores hovedscenarie. Men hvis situationen i Mellemøsten udvikler sig værre end forventet, har vi to mulige scenarier: Vi kan få en økonomisk krise med lavere renter – eller vi kan få en inflationsspiral med højere renter. Risikoen for de scenarier er selvfølgelig blevet større med krigen i Mellemøsten, men det er altså ikke vores hovedscenarie.”

Gør den her udvikling det bedre at vælge fast rente frem for variabel rente på boliglånet?

LAS OLSEN: ”Der sker løbende ting i verden, der potentielt kan påvirke renterne – og det er derfor, der findes faste renter. Så kan man ligesom beskytte sig imod det, men det har en pris at beskytte sig. I gennemsnit vil renten være højere på den faste rente. Så i sidste ende er det et meget individuelt valg. Man kan måske godt sige, at renteudsigterne er blevet mere varierede med et større udfaldsrum, men det kan som nævnt ovenfor trække i begge retninger – både højere renter og lavere renter. Så det er svært at give et entydigt svar og afhænger af den enkeltes behov for tryghed og forudsigelighed.”

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt.