Midtvejsvalg i USA: Mere politisk drama end markedsdrama

Når amerikanerne går til stemmeurnerne den 3. november, handler det ikke om, hvem der skal være præsident i USA. Donald Trump bliver siddende. Til gengæld kan midtvejsvalget få stor betydning for, hvor let han får vedtaget ny politik i resten af præsidentperioden. Valget afgør kontrollen med Kongressen og dermed, hvor meget magt præsidenten reelt har de næste to år. 

Et andet godt spørgsmål er naturligvis, hvad midtvejsvalget kan betyde for de finansielle markeder og dine investeringer. Her giver Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, sine svar på fire centrale spørgsmål om midtvejsvalget:

1. Hvordan bliver aktierne normalt påvirket af midtvejsvalg?

”Historisk har midtvejsvalg været forbundet med øget uro på finansmarkederne, men ofte viser det sig, at investorerne bekymrer sig mere før valget end efter. Når valget er overstået, kan investorerne igen fokusere på økonomi, renter og virksomhedernes indtjening. Det kan være positivt for aktiemarkedet.

Faktisk har det amerikanske aktiemarked i 22 af de seneste 25 år med midtvejsvalg – siden 1926 – leveret positive afkast i 4. kvartal med en gennemsnitlig stigning på 6,7 pct. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at historien gentager sig. I normale midtvejsvalgår har aktiemarkedet ikke leveret så stort et afkast i årets første tre kvartaler som i år, hvor S&P 500 allerede er steget 11,6 pct. Det kan desværre heller ikke udelukkes, at der kommer en periode med politisk uro efter valget, fx hvis den ene part ikke accepterer valgresultatet, og det kan presse aktiemarkedet.

Vores overordnede vurdering er dog, at en robust amerikansk økonomi, fortsat stærk indtjeningsvækst og udviklingen inden for kunstig intelligens (AI) vil kunne løfte aktiekurserne i 4. kvartal, uanset valgresultatet,” fortæller Frank Øland.

2. Betyder det noget, hvem der vinder midtvejsvalget?

”Ofte kan aktiemarkedet bedst lide en republikansk sejr, da republikanerne står for mindre stat og mindre regulering. Historisk har aktiemarkedet da også klaret sig bedre, når en republikansk præsident har haft republikansk flertal i Kongressen, end når en republikansk præsident ikke har haft flertal i Kongressens to kamre.

Denne gang kan en demokratisk sejr imidlertid godt fremstå positiv for finansmarkederne. Forklaringen er, at en demokratisk kontrolleret Kongres vil gøre det vanskeligere for Trump at gennemføre yderligere skattelettelser eller andre store finanspolitiske initiativer, og en demokratisk Kongres kan måske også presse Trump til at afslutte konflikten med Iran. Det kan mindske bekymringen for voksende budgetunderskud og stigende statsgæld, og det kan reducere inflationspresset og lette presset på de lange renter.

Ulempen er dog, at Trump med en mere fastlåst Kongres kan flytte fokus mod områder, hvor præsidenten har større handlefrihed, herunder handelspolitik, toldsatser og geopolitik, hvilket kan skabe nye perioder med markedsuro.

Samtidig kan en demokratisk Kongres gøre det vanskeligere at nå til enighed om finansieringen af det føderale statsapparat og dermed udløse nedlukninger. Det kan også blive sværere at nå til enighed, når gældsloftet i USA sandsynligvis skal hæves igen i slutningen af 2027, hvilket kan skabe usikkerhed på markederne. En demokratisk sejr er altså heller ikke uden udfordringer.

Derudover har Trump ofte regeret gennem præsidentielle dekreter, så flere spørgsmål afgøres ved domstolene frem for i Kongressen. Det ændrer et midtvejsvalg næppe grundlæggende på.”

3. Hvilke sektorer kan blive mest påvirket af valget?

"Selvom midtvejsvalg sjældent ændrer de overordnede markedsudsigter markant, kan det påvirke, hvilke sektorer investorerne foretrækker. 

ENERGI: Energi er blandt de områder, hvor forskellene mellem partierne er størst. En demokratisk sejr i midtvejsvalget vil alt andet lige gøre det sværere for Trump at gennemføre sin ”drill, baby, drill”-strategi og gavne den grønne omstilling på bekostning af fossile brændstoffer. Da mange beslutninger træffes lokalt, kan guvernørvalgene også få betydning for omfanget af den grønne dagsordens comeback. Ved midtvejsvalget er der også guvernørvalg i 36 stater.

TEKNOLOGI: Teknologisektoren kan blive ramt, hvis demokraterne vinder. En demokratisk sejr kan betyde mere regulering af kunstig intelligens og de store teknologivirksomheder. Det kan også bremse opførelsen af nye datacentre, som primært reguleres lokalt. Hvor Trump primært har fokus på at vinde AI-kapløbet med Kina, er demokraterne langt mere bekymrede over teknologiens mulige skadevirkninger og har større fokus på forbrugerbeskyttelse.

FORSVAR: Hvis Trump i højere grad fokuserer på geopolitik og national sikkerhed, kan forsvarsrelaterede virksomheder fortsat få medvind – også selv om der måske findes en løsning på Iran-konflikten. Han har dog bedst mulighed for at øge forsvarsbudgettet med en republikansk Kongres.

FINANS: Den finansielle sektor kan nyde godt af fortsat deregulering under et republikansk flertal.

SUNDHED: Betydningen af valget for sundhedssektoren er ikke så entydig. Demokraterne har fokus på at reducere priserne på især receptpligtig medicin, og det kan ramme medicinalindustrien. Omvendt kan de begrænse yderligere nedskæringer i Medicare m.v.”

4. Hvad bør jeg gøre som investor i forhold til valget?

”Det korte svar er: sandsynligvis mindre end du tror. Historien viser, at forsøg på at handle sig ind og ud af markedet omkring valg sjældent er en god strategi. Investorer overvurderer ofte betydningen af det politiske drama og undervurderer betydningen af virksomhedernes indtjening, økonomiens udvikling og renterne.

Vi forventer fortsat en robust amerikansk økonomi, stærk indtjeningsvækst og et positivt langsigtet afkastpotentiale for aktier. Midtvejsvalget kan skabe udsving undervejs, men ændrer ikke ved vores overordnede syn på markederne.

Hvis du vil gøre noget, så kan du justere lidt i sektorsammensætningen i din portefølje på en måde, der afspejler dine forventninger til valget og dets mulige konsekvenser. Det vigtigste råd er dog at holde fokus på balance og risikospredning. Sørg for, at porteføljen ikke bliver for afhængig af ét politisk udfald, én sektor eller ét tema.”

Her ser vi bedst afkastpotentiale – og sådan kan du investere

Aktuelt ser vi bedst afkastpotentiale i amerikanske aktier, blandt andet på grund af den høje vækst i selskabernes indtjening. Du kan fx investere bredt i amerikanske aktier via indeksfonden Danske Invest USA Indeks*, der har flere end 450 forskellige amerikanske aktier i porteføljen, herunder de største amerikanske teknologiaktier. 

Vær dog opmærksom på risikoen ved en investering. Trods den store risikospredning vil du stadig få tab i tilfælde af bredere kursfald på aktiemarkedet – fx hvis konflikten i Mellemøsten blusser op igen, eller den økonomiske vækst eller inflationen overrasker negativt.

Køb fonden

Foto i toppen: Kevin Dietsch/AFP/Ritzau Scanpix.

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.