Kort fortalt

  • DSV vipper Novo Nordisk af investorernes købstrone i juli.
  • Kraftige kursfald frister private investorer til nye opkøb.
  • Chefstrateg Frank Øland advarer mod at forveksle fald med rabat.
  • Et godt og enkelt råd, hvis du vil investere i danske aktier.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Frank Øland

De seneste par år er det gået stejlt ned ad bakke for Novo Nordisk-aktien, men alligevel har mange private investorer købt op undervejs. Faktisk har aktien hver eneste måned siden november 2024 været den mest købte blandt vores kunder i Danske Bank – altså lige indtil sidste måned. Her løb DSV med titlen.

Efter transportselskabets regnskab den 22. juli faldt aktien med 14,2 pct. – det næststørste fald nogensinde – og det fik mange private investorer til at købe op. 

”Når en stor dansk aktie falder kraftigt, ser vi ofte, at private investorer køber solidt op, men det kan være en farlig strategi. Kursfald bør ikke opfattes som en rabat. Når aktiekursen falder, kan det være et udtryk for, at virksomheden har nogle nye udfordringer, og det ikke længere er den samme vare – og i så fald bør den gamle aktiekurs være irrelevant for købsbeslutningen,” fortæller Danske Banks chefstrateg, Frank Øland.

Kursfald er ikke det samme som udsalg

Som Frank Øland formulerer det, er det en fejlslutning at tro, at der er udsalg på aktier, og at de automatik igen vil blive handlet til ’normal’ pris, når udsalget er slut.

”De seneste år har mange investorer fx købt op i Novo Nordisk i håb eller forventning om et stærkt comeback i aktien – men det er jo ikke en naturlov, at kursen skal tilbage på tidligere tiders topniveauer, og det kan blive et langt og sejt træk, hvis den skal,” siger Frank Øland.

TOP 5: Mest købte danske aktier i juli

  1. DSV
  2. Novo Nordisk
  3. Danske Bank
  4. Vestas
  5. NKT

TOP 5: Mest købte udenlandske aktier i juli

  1. Space Exploration Technologies Corp (SpaceX)
  2. Micron Technology
  3. Nvidia
  4. Rheinmetall
  5. SAAB
Kilde: Danske Bank, baseret på antal handler blandt private investeringskunder i Danske Bank i Danmark.

Pas på den gamle aktiekurs

Chefstrategen betegner den store interesse for aktier, der oplever kursfald, som en klassisk psykologisk faldgrube.

”Som investor er der mange forskellige bias, man skal passe på. En af dem er den såkaldte forankringsbias, hvor man har en tendens til at holde fast i gammel information, som fx en gammel kurstop. Investorer bør i stedet fokusere på aktuelle nøgletal, regnskaber og virksomhedens seneste udmeldinger og forventninger,” fastslår han.

SpaceX trak mest blandt udenlandske aktier

Blandt udenlandske aktier var SpaceX den mest købte aktie den forgangne måned. Den har på godt og ondt oplevet enorm interesse siden selskabets børsnotering i juni. Efter store stigninger de første dage er kursen faldet markant tilbage igen.

Nyhavn

En nem måde at investere bredt i danske aktier

Vil du investere i danske aktier, anbefaler vi altid god risikospredning i stedet for blot at investere i en enkelt eller få aktier. Her er en aktiefond en let og hurtig genvej til god spredning i dine investeringer. 

Vil du have meget bred eksponering mod det danske aktiemarked, kan du fx investere i indeksfonden Danske Invest Danmark Indeks*, hvor investeringerne følger det samlede danske aktiemarked. Så vil du typisk få et afkast før omkostninger på niveau med den generelle udvikling for det danske aktiemarked. Omkostningerne er som regel lavest for indeksfonde.


Du kan også vælge en aktivt forvaltet fond, hvor porteføljeforvaltere sammensætter en portefølje af danske aktier, som de forventer vil klare sig bedre end markedet generelt. Modsat risikerer du også at få et dårligere afkast. Det kan fx være fonden Danske Invest Danmark Fokus*.  


Du kan investere i begge fonde i både Danske Månedsinvestering og på en aktiesparekonto.

Nyhedsbrev
Få løbende anbefalinger fra vores eksperter

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.

Jeg vil ikke gå glip af noget

Foto i toppen: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

5 års afkasthistorik for Novo Nordisk (uden udbytter): 10.08.2021-10.08.2022: 23,5%, 10.08.2022-10.08.2023: 59,6%, 10.08.2023-10.08.2024: 47,2%, 10.08.2024-10.08.2025: -64,8%, 10.08.2025-10.08.2026: -5,2%.

5 års afkasthistorik for DSV (uden udbytter): 10.08.2021-10.08.2022: -17,8%, 10.08.2022-10.08.2023: 9,4%, 10.08.2023-10.08.2024: -9,2%, 10.08.2024-10.08.2025: 22,3%, 10.08.2025-10.08.2026: -9,6%.

*De fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Indeks, klasse DKK d og Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.