Verdens største børsnoteringer banker på – skal du åbne døren?

De næste store børsnoteringer, også betegnet IPO’s, er på vej i USA. SpaceX, OpenAI og Anthropic er tre af de navne, der fylder mest. Og jeg bliver tit spurgt: hvor skal alle de penge komme fra, og hvorfor går selskaberne på børsen nu? Og ikke mindst: Skal jeg investere i selskaberne? 

Men lad os starte et andet sted: Der var en tid, hvor selskaber gik på børsen relativt tidligt i deres udvikling. I dag sker det typisk langt senere. Mange selskaber når at blive enorme, inden de overhovedet overvejer børsen. Og det er netop dét, vi ser nu. SpaceX kan komme på børsen med en værdi omkring 1,75 billioner dollar. OpenAI blev værdisat omkring 850 mia. dollar, da de sidst hentede kapital i det private marked. Anthropic omkring 380 mia. dollar. 

1. Hvorfor vil selskaberne på børsen? 

Som beskrevet ovenfor er SpaceX, OpenAI og Anthropic ikke små selskaber, der mangler kapital. Det er meget store selskaber, der er vokset ud af det private marked. For på et tidspunkt sker der noget ret simpelt: Det private marked bliver for smalt. Der er ganske enkelt ikke mange investorer, der kan – eller vil – udskrive checks på 5, 10 eller 20 mia. dollars igen og igen. Risikoen bliver for koncentreret, og fleksibiliteten forsvinder.  

Så når selskaber som SpaceX, OpenAI og Anthropic går på børsen, er det ikke kun et valg. Det er i højere grad en konsekvens. De er vokset ud af det system, der bragte dem dertil. 

Og der er en ting mere, som ofte bliver overset. De her selskaber er ikke længere klassiske væksthistorier. De er i gang med at blive global infrastruktur, og det er ikke projekter, der finansieres med én kapitalrunde. Det er løbende investeringer i noget, der skal vokse og skaleres over mange år.

Her giver børsen noget, som det private marked ikke kan på samme måde: En bred investorbase og løbende adgang til kapital. Så ja – de går på børsen, fordi de vil. Men også fordi de er nødt til det. 

LÆS OGSÅ: Invester i de fysiske vindere i kølvandet på AI

2. Hvor kommer alle pengene fra? 

Så er der det næste spørgsmål: Hvor kommer pengene fra?

For det er jo ikke småting, vi taler om, men nogle af de største kapitalrejsninger nogensinde. Den klassiske forklaring er, at pengene kommer fra andre aktier. At investorer sælger det, de har, for at købe nyt. 

Det er også rigtigt – men kun delvist. For hvis det kun var rotation inden for aktier, så ville markedet have svært ved at absorbere så store emissioner. Virkeligheden er bredere. En stor del af pengene ligger faktisk allerede klar. De ligger bare ikke i aktier. 

I dag er omkring 7,7 billioner dollars i USA placeret i såkaldte money market funds, som er kortsigtede placeringer, der minder meget om kontanter. Det er penge, der venter. Også beskrevet som “wait-and-see”-kapital. Og det er måske den vigtigste pointe. Her kan IPO’s fungere som en anledning. En grund til at gå fra at vente – til at handle. 

Pensionskasser og kapitalforvaltere finansierer heller ikke nødvendigvis deres køb ved at sælge andre aktier. Kapital kan i stedet komme fra obligationer, kontanter mv. Det betyder, at funding til store IPO’s afspejler en bredere bevægelse i kapitalmarkedet – ikke bare intern rotation i aktier. Og selv små ændringer i store porteføljer kan flytte meget kapital. 

3. Hvad skal du gøre som investor? 

Og det bringer os til det måske vigtigste spørgsmål: Skal du investere i selskaberne? 

For en privat dansk investor er realiteten, at det er meget svært at komme med i de største IPO’s som SpaceX, OpenAI og Anthropic. Tildelingerne af aktier går typisk til institutionelle investorer og de store kunder hos investeringsbankerne. 

Det ændrer dog ikke ved, at der stadig er en investeringsvinkel. En mulig tilgang er at kigge på de børsnoterede selskaber omkring dem – altså værdikæden og de nærmeste børsnoterede “alternativer”, som vi fx allerede ser stige på SpaceX-historien. Det er ofte her, man som investor reelt kan positionere sig. Eller du kan investere efterfølgende, når aktierne begynder at blive handlet på børsen. Men her risikerer du, at aktiekursen allerede fra første sekund er skudt stejlt i vejret, så du som privat investor kommer med ombord på andre vilkår end de investorer, der har deltaget i IPO’en. Sådan er vilkårene. 

Et nemmere og mindre risikofyldte valg er at investere via en eller flere relevante fonde, hvor du er sikret større risikospredning og automatisk får en lille bid af nye selskaber på børsen. Det kan fx være en fond som Danske Invest Teknologi Indeks*, der investerer bredt i amerikanske teknologiselskaber inden for sektorerne IT og Kommunikationsservice. 

Hvis SpaceX, OpenAI og Anthropic efter deres forventede børsnoteringer indgår i en af disse sektorer (hvad vi forventer), vil de dermed også over tid blive en del af porteføljen i Danske Invest Teknologi Indeks. Uden at du behøver at foretage dig noget. Og generelt anbefaler vi bred eksponering mod nye temaer som fx kunstig intelligens, fordi det kan være meget svært at forudsige, hvilke selskaber der på lidt længere sigt vil blive de store vindere – og hvem der bliver efterladt som en parentes i historien. 

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Teknologi Indeks KL.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.