Her kan du få mere ud af dine investeringer i år

Hvad var de væsentligste tendenser for investeringskunder i Danske Bank i 2023, og hvor kan de potentielt få endnu mere ud af deres investeringer i fremtiden? 

Det var de helt overordnede pejlemærker, da vi før nytår mødte Anne Buchardt og Thomas Otbo til et dobbeltinterview. 

Anne er ansvarlig for investeringsområdet over for Danske Banks privatkunder, mens Thomas er investeringsdirektør i Danske Bank Asset Management. Sammen sætter de her ord på en række relevante temaer for mange investeringskunder i Danske Bank:

Danske aktier og deres begrænsninger

Thomas Otbo: ”Trods en god slutspurt i december skuffede danske aktier stort i 2023 i forhold til globale aktier, og havde det ikke været for Novo Nordisk, havde billedet set endnu værre ud. Det understreger, hvorfor det er så utrolig vigtigt med god geografisk risikospredning. Jeg ved godt, at det er en lidt triviel formaning, men det er simpelt hen en af nøglerne til at få det bedst mulige afkast i forhold til sin risiko.”

Anne Buchardt: ”Desværre har mange af vores kunder fortsat en alt for stor andel af danske aktier i deres porteføljer i forhold til vores anbefalinger. Det handler nok i høj grad om psykologi. Vi kender de danske selskaber, og det kan føles mere trygt og velkendt at investere i danske selskaber end i franske, amerikanske, japanske eller andre udenlandske selskaber.”

Thomas Otbo: ”Måske har mange investorer også en lidt nationalromantisk forestilling om, at danske selskaber er verdens bedste til det meste – men det er desværre ikke altid tilfældet. Der er ingen tvivl om, at vi har mange gode og veldrevne selskaber i Danmark, men samtidig udgør vi altså blot et lille hjørne af global økonomi. Det kan være dyrt at være alt for lokalpatriotisk som investor. Derfor er geografisk risikospredning også et centralt element i vores investeringsløsninger.”

Anne Buchardt: ”Det er lidt af et mysterium. Vi forbruger i stor stil produkter fra hele verden lige fra japansk elektronik til franske designertasker, men alligevel tror mange investorer til stadighed, at danske selskaber altid er verdens bedste at investere i.”

Thomas Otbo: ”Samtidig giver det danske aktiemarked en alt for dårlig spredning på sektorer. Tag fx IT-sektoren, der globalt set er den største sektor og samtidig har været årets bedste sektor målt på afkast. Den får man stort set ingen eksponering mod på det danske aktiemarked. Jeg forstår godt fascinationen ved selv at udvælge de selskaber, man investerer i, men det kan hurtigt blive en dyr hobby målt på mistet afkast, hvis man har alt for mange huller i sin portefølje.”

Anne Buchardt: ”Vi kan dog se, at der i 2023 var en pengestrøm fra Danske Bank-kunder ind i fonde med blandt andet japanske aktier, globale aktier, amerikanske aktier og amerikanske teknologiaktier. Det er en rigtig positiv udvikling, som vi også har haft meget fokus på i vores rådgivning af kunder.”

Kontanter kan give en dyrt købt tryghed

Anne Buchardt: ”Mange kunder har stadig uforholdsmæssigt mange penge stående kontant. Jeg tror, at det er lidt den samme historie som med danske aktier. Psykologisk set kan mange af os godt lide tanken om at have kontanter i banken, fordi det giver en eller anden form for tryghed.”

Thomas Otbo: ”Men hvis dine kontanter blot står passivt på kontoen år efter år, kan det blive en dyrt købt tryghed. Så taler vi måske om 3-4 pct. om året i tabt afkast i gennemsnit eller potentielt endnu mere, afhængig af indlånsrenter og hvordan man havde investeret pengene.”

Anne Buchardt: ”Samtidig er det en vigtig pointe, at en investering ikke nødvendigvis er forbundet med høj risiko. Det afhænger fuldstændig af, hvilket niveau af risiko man vælger i sine investeringer.” 

Thomas Otbo: ”Men uanset hvordan man vender og drejer det, er der selvfølgelig altid en grad af risiko ved at investere. Og jeg har fuld forståelse for, at nogle mennesker ikke ønsker risikoen ved at investere, så længe de blot også er bevidste om risikoen ved ikke at investere – nemlig at de på længere sigt kan gå glip af betydelige afkast af deres opsparing. Yderligere kan inflationen gradvist udhule købekraften af ens kontante opsparing i banken.”

Den ofte oversete værdi af obligationer 

Anne Buchardt: ”Efter de seneste års rentestigninger har mange kunder i løbet af 2023 fået øjnene op for mulighederne i obligationsmarkedet. Selv de mest sikre danske stats- og realkreditobligationer giver nu attraktive afkastmuligheder og er også blevet et interessant alternativ til kontant opsparing, hvis du ikke skal bruge dine penge de kommende par år og samtidig er indforstået med den højere risiko. Modsat har vi dog også en del kunder, der fortsat hænger fast i lavrentemiljøet og ikke får udnyttet de nye muligheder i obligationsmarkedet.”

Thomas Otbo: ”Efter de seneste års markante rentestigninger kan danske stats- og realkreditobligationer nu både bidrage med afkast og reducere den samlede risiko i en balanceret portefølje. Derfor er de også blevet en endnu mere værdifuld brik i vores investeringsløsninger.”

Anne Buchardt: ”Vi kan også se, at mange private investorer har købt enkeltobligationer – men her er der et par benspænd, som ofte bliver overset. Køber du enkeltobligationer, skal du fx selv sørge for at opgøre og oplyse realiserede gevinster, da Skattestyrelsens systemer ikke automatisk gør dette. Derudover skal du selv sørge for at geninvestere pengene ved udløb. Ellers står de bare passivt på kontoen igen.”

Thomas Otbo: ”Ja, det kan man slippe for, hvis man investerer i fonde med danske stats- og realkreditobligationer, og her er man samtidig sikret en god risikospredning. I 2023 har vi da også set et betydeligt inflow af kapital i fonde med danske stats- og realkreditobligationer fra Danske Bank-kunder.”

Prisen for at undervurdere sin tidshorisont

Anne Buchardt: ”Et andet vigtigt fokusområde i 2024 må nødvendigvis også være et kig på tidshorisonten for mange investorer. Vi kan se, at en del af vores kunder fortsat har for kort tidshorisont for deres investeringer i forhold til, hvornår de reelt skal bruge deres opsparing. Et godt eksempel kan være kunder, der har angivet en tidshorisont for deres investeringer på 7-15 år, selv om +15 år reelt ville være mere retvisende.”

Thomas Otbo: ”Det er simpel matematik. Har du fx undervurderet din tidshorisont, når du investerer i vores investeringsløsninger, får du unødig lav risiko i dine investeringer – og så kan du på længere sigt forvente at gå glip af afkast.”

Anne Buchardt: ”Det ærgrer mig altid rigtig meget, hvis vores kunder ikke får mest muligt ud af deres opsparing, og derfor er det et tema, vi fortsat kommer til at have fokus på. I Danske Bank har vi en tommelfingerregel, når vi taler tidshorisont: Hvornår forventer du at skulle bruge mindst 70 pct. af din likviditet? Og hvis du ikke aner, hvornår du skal bruge dine penge, betegner vi det som en lang tidshorisont.”

Genvejen til god risikospredning

Anne Buchardt: ”Generelt er risikospredning en lidt øm tå hos mange investorer – både risikospredning på tværs af aktier og obligationer og inden for hver af aktivklasserne. Det er en dialog, vi til stadighed har med mange kunder, fordi det kan have så stor betydning for deres langsigtede afkast og risiko.”

Thomas Otbo: ”Risikospredning kan i sidste ende udgøre hele forskellen på en god og dårlig investering. Det er derfor også noget af det, vi har allermest fokus på i vores investeringsløsninger.”

Anne Buchardt: ”Vi har fået lavet en analyse af omkring 300.000 af vores investeringskunder i Danske Bank, og den viser, at kunder i vores investeringsløsninger som fx Flexinvest Fri i gennemsnit har opnået et bedre afkast med en lavere risiko end kunder, der investerer selv*. Det er en gennemsnitsbetragtning, så selvfølgelig er der også kunder, der har haft en heldig eller dygtig hånd med deres egne investeringer – men det er ikke desto mindre ret tankevækkende.”

Thomas Otbo: ”Generelt gjorde vores investeringsløsninger det også rigtig godt i 2023. Her leverede de fleste af vores produkter og risikoprofiler både gode absolutte afkast og merafkast i forhold til de referenceindeks, som vi sammenligner dem med.”

*Data for Danske Banks investeringskunder (ca. 300.000 privatkunder) i Danmark for perioden 2014-2020. Afkast for investeringsløsninger er opgjort efter omkostninger ud fra et estimeret gennemsnitligt aftalegebyr på 0,50 pct. Dette er et gennemsnit. Investeringsløsningerne omfatter Flexinvest Fri, Flexinvest Forvaltning, Puljeinvest, Danske Porteføljepleje, June og Mixopsparing. Vær opmærksom på, at historiske afkast ikke er garanti for fremtidige afkast. Afkast kan også blive negative.

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.