Afgiftsrabatten på elbiler skulle egentlig blive markant mindre, når propperne springer nytårsaften 2025. Men med den nye Finanslov får rabatfesten lov til at fortsætte et år mere i første omgang.
Billigere elbiler også i 2026
Ifølge Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, ville registreringsafgiften for mange populære elbiler ellers være steget markant fra 2026.
”Ser vi på nogle af de mest populære modeller, ville f.eks. en Tesla Model Y koste 24.281 kr. mere i afgift i 2026, mens en Volkswagen ID.Buzz ville stige med hele 45.389 kr.”

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM. Foto: FDM
Ilyas Dogru påpeger, at priserne på elbiler allerede har været nedadgående de seneste år, dels på grund af hård konkurrence, og dels fordi flere billige modeller er kommet på markedet. Derfor forventer han også, at elbilsalget vil fortsætte for fuld fart fremad.
”Forlængelsen af afgiftsrabatten vil yderligere styrke elbilernes position, og hos FDM forventer vi fortsat stor interesse for elbiler og potentielt rekordhøje salgstal i 2026.”
Registreringsafgift og ejerafgift på elbiler
- Elbiler betaler ingen registreringsafgift op til ca. 419.000 kr. i 2026 og reduceret afgift over denne grænse.
- Ejerafgiften er markant lavere sammenlignet med benzin- og dieselbiler.
Er elbiler virkelig så snusfornuftige?
”Elbiler har som udgangspunkt lavere driftsomkostninger end fossilbiler, men det er vigtigt ikke kun at se på prisen for opladning versus brændstof. Forsikring, service og bilens gensalgspris er også værd at regne på,” siger Ilyas Dogru og fortsætter:
”Indhent gerne priser hos flere forskellige forsikringsselskaber, for vi oplever, at der kan være noget at spare. I forhold til service og garanti anbefaler vi i FDM, at du vælger en elbil med garantiløsning på minimum 5 år eller 150.000 km.”
Når privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank kigger på salgstallene fra Dansk Statistik, ser hun også, at danskerne er vilde med elbiler:
”Danskerne holder generelt på pengene. Men lige når det kommer til elbiler, viser statistikkerne altså, at vi har appetit på at bruge nogle af vores sparepenge.”

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom hos Danske Bank. Foto: Danske Bank
Forklaringen skal ifølge Louise Aggerstrøm Hansen findes i den ro, elbiler kan give.
”Selvom en elbil kan være dyrere i anskaffelse, så er driftsomkostningerne typisk lavere og mere forudsigelige. Og den sikkerhed er noget, vi danskere godt kan lide. Derudover får man meget bil for pengene sammenlignet med benzin- og dieselbiler,” siger hun.
At der kommer ro på afgifterne i 2026, gør, at Louise Aggerstrøm Hansen forventer flere elbiler på vejene.
”Elbilsalget er kun gået én vej de sidste par år, og det er stejlt opad. Salget af elbiler har nået en kritisk masse, hvor en elbil er blevet det ”normale”, når danskerne køber ny bil,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Finansiering gennem Nordania Finans
- Finansier din elbil med lav egen udbetaling på minimum 10% af bilens pris.
- Attraktive finansieringsvilkår gør det nemt at komme i gang med en elbil.
Køb eller leasing – hvad skal du vælge?
Skal der stå en elbil i indkørslen, har du som udgangspunkt to muligheder: Køb eller leasing.
”Enkelte elbiler har haft store prisfald, som har givet usædvanlige værditab. Hvis man vil undgå risikoen, kan privatleasing være en fordel, og det er blevet meget populært,” siger Ilyas Dogru.
Louise Aggerstrøm Hansen er enig. ”Med privatleasing er gensalgsværdien af bilen ikke længere din hovedpine, og du er ikke så sårbar, hvis teknologien og priserne skulle udvikle sig yderligere. Privatleasing er dog som ofte dyrere end køb totalt set – så den sikkerhed har en merpris,” påpeger Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter:
”Foretrækker du at købe, kan du overveje, hvor længe du vil beholde bilen. Afskrivningen er størst i de første år af bilens levetid. Så jo længere tidshorisont, jo længere en periode fordeler du værditabet over. Igennem Danske Bank har du mulighed for at finansiere dit bilkøb med lav egen udbetaling på minimum 10% af bilens pris. Det kan give dig mulighed for at gemme noget af din opsparing i forbindelse med købet.”
Er nu et godt tidspunkt at skifte til elbil?
Ja, det er der meget, der tyder på, siger både Louise Aggerstrøm Hansen og Ilyas Dogru.
”Med afgiftsrabatten forlænget til 2026 og hård konkurrence på det danske bilmarked, er det særligt gunstigt at investere i en elbil nu,” siger Ilyas Dogru og fortsætter:
”Og udover prisen, gælder mange af de tidligere forbehold ikke længere:
- Der er masser af lademuligheder.
- Elbilbatterierne holder længere end først antaget.
- Der er efterhånden alt fra små elbiler til familievenlige 7-personers modeller."
”Kombinerer du det med den attraktive finansieringsmulighed via Danske Bank, kan drømmen om en elbil måske hurtigt blive til virkelighed,” slutter Louise Aggerstrøm Hansen.


