En større opsparing er ikke altid det rigtige svar

Vinteren er på vej. Det ved du, hvis du har kigget i en kalender eller set Game of Thrones. Og måske er du allerede i gang med at polstre økonomien lidt ekstra mod dyrere varmeregninger og andre uforudsete udgifter?

En god økonomisk buffer i form af en velpolstret opsparing gør det også lettere at klare uventede værkstedsregninger eller vanskelige hvidevarer, uden at du behøver vende op og ned på resten af din økonomi.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at det altid er den bedste løsning bare at blive ved med at fylde på opsparingen. For hvis pengene ikke er øremærket til noget bestemt, kan det være værd at stoppe op og spørge: Hvad sparer jeg egentlig op til?

Mange er bekymrede, selvom de har en buffer

En ny tværnordisk undersøgelse fra Danske Bank viser, at mange danskere bekymrer sig om deres privatøkonomi, selv om de ofte står stærkere, end de selv oplever.

Undersøgelsen viser blandt andet:

• 32 procent peger på uforudsete udgifter som en af deres største økonomiske bekymringer.
• 30 procent bekymrer sig om, hvorvidt de kan leve det liv, de ønsker.
• 21 procent er bekymrede for, om de sparer nok op til pension.
• 75 procent har allerede en økonomisk buffer.

Asger Dalsjö er analytiker i Danske Bank, og han har læst undersøgelsen med stor interesse.

Han peger på de seneste års økonomiske udvikling som en mulig del af forklaringen:

Han uddyber paradokset:

”Du kan godt have fået flere penge mellem hænderne og samtidig føle dig mere usikker på din økonomi. Samtidig ser vi statistik fra Nationalbanken, der måned efter måned viser nye danmarksrekorder i, hvor mange penge danskerne tilsammen har stående på opsparingskonti i bankerne,” fortæller han.

Mangler du opsparing – eller mangler du overblik?

Når økonomien føles usikker, kan den umiddelbare reaktion være at spare endnu mere op. Det kan være fornuftigt, hvis din buffer er for lille, eller hvis du sparer op til en konkret udgift. Men en større saldo på kontoen giver ikke nødvendigvis i sig selv større økonomisk tryghed.

Ifølge Asger Dalsjö handler tryghed også om at kende sit økonomiske udgangspunkt:

”En opsparing er ikke nødvendigvis lig med tryghed. Er man i tvivl om, hvorvidt man kan klare en uforudset regning, er det en god anledning til at få overblik over sin samlede økonomi og de penge, man faktisk har til rådighed. Så kan man vurdere, om bufferen er stor nok, eller om man skal lægge mere til side.”

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget du har stående, men også hvad pengene skal bruges til – og hvornår.

Hvad skal dine penge kunne?

En ofte brugt tommelfingerregel er at have en buffer svarende til to til tre måneders indkomst efter skat stående, så pengene er forholdsvis lette at få adgang til. Det præcise behov afhænger dog af din økonomi og livssituation.

Når du vurderer størrelsen på din opsparing, kan du blandt andet spørge dig selv:

• Har jeg en passende buffer til uforudsete udgifter?
• Skal jeg bruge en del af pengene inden for de næste par år?
• Har jeg gæld, som det kan give mening at betale af på?
• Har jeg penge stående, som jeg ikke forventer at få brug for i længere tid?
• Er der noget, jeg gerne vil prioritere i mit liv nu eller i fremtiden?

Svarene kan hjælpe dig med at vurdere, om den næste krone bedst placeres på opsparingen – eller om den kan spille en anden rolle i din økonomi.

Måske skal pengene bruges på en bolig, en rejse eller en anden større beslutning. Måske kan de gå til pension, afdrag på gæld eller investering med en tidshorisont og risiko, der passer til dig. Og måske er det helt rigtige for dig fortsat at have dem stående på kontoen.