Det skyldes blandt andet en midlertidig forsinkelse af posten. Lige nu er det ikke muligt for os at fortælle, hvornår problemet er løst, men vi ved, at der arbejdes ihærdigt på sagen.

Hvis du er en af de uheldige, kan du nedenfor se, hvad du skal gøre.

Vi beklager ulejligheden!

Mastercard

  • Hvis kortet er bestilt før januar 2026, skal du genbestille kortet.
  • Det gælder, uanset om det drejer sig om en automatisk fornyelse, eller om du selv har bestilt kortet.

Visa/Dankort

  • Hvis du selv har bestilt det nye kort før januar 2026, skal du genbestille det.
  • Hvis det drejer sig om en automatisk fornyelse af et eksisterende, beder vi dig vente til slutningen af uge 6, før du genbestiller.

Hvordan genbestiller du et kort?

Når du vil genbestille et kort, skal du følge denne vejledning: Erstat kort. 

Har du modtaget to kort?

Er du i tvivl om, hvilket kort du skal aktivere?

Det kort, du skal aktivere, er det nyeste kort, du har modtaget

Har du mobil- eller netbank, kan du dér se begge kort. Det gør du via menuen ”Kort” (mobilbank) eller ”Kort & valuta” (netbank).

Det er vigtigt, at du kontrollerer kortnummeret, så du får aktiveret det rigtige kort (det nyeste kort).

Hvis du aktiverer begge kort, vil det kort, der blev udstedt først, automatisk blive spærret.

Har du hverken mobil- eller netbank, kan du ringe til os på 70 12 34 56. Så kan vi hjælpe dig med at identificere det kort, der skal aktiveres. Du skal derefter selv aktivere kortet som beskrevet i det brev, kortet kom med.

Når du har aktiveret det rigtige kort, så husk at klippe det andet kort over og smide det ud.

Har du ikke modtaget din pinkode med fysisk brev?

Har du mobilbank, kan du se din pinkode på denne måde:

  1. Tryk på menuen ”Kort”.
  2. Vælg det relevante kort.
  3. Tryk på ”Vis pinkode”.

Har du ikke mobilbank, må du desværre væbne dig med tålmodighed nogle dage endnu. Hvis du ikke har modtaget pinkodebrevet inden den 6. februar, er vi desværre nødt til at bede dig genbestille kortet.