Sommerferien venter om hjørnet. Og den er nemmest at nyde, hvis du kan lade bekymringerne om økonomisk svindel og ubehagelige økonomiske overraskelser ligge i kufferten, når du skifter til stråhat og strandsko, eller hvordan dit foretrukne sommersæt nu ser ud.
Derfor bad vi to af vores eksperter – én i svindel og én i privatøkonomi – om at dele deres bedste tips og råd til sommeren. Og de var gavmilde. Se videooptagelse eller læs mere forneden og bliv klædt godt på til en både tryg og bekvem sommerferie.
Tip! Under videoen kan du finde tidskoder til de forskellige dele af videoen, så du kan hoppe til de dele, du særligt gerne vil høre mere om.Se video: Mere ferie, færre bekymring
Hvad kan du lære af eksperterne?
De to eksperter er henholdsvis vores chef for svindelbekæmpelse, Niels Halse, og privatøkonomisk rådgiver Mette Ahnfeldt Grinsted.
Først giver Niels eksempler på 4 typer af svindel, der er særligt udbredt i sommerperioden. Det gælder blandt andet svindel med billetter til fx festivaler og koncerter og svindel med ferie- og lejeboliger, hvor du i værste fald kan risikere at booke og betale for en lejebolig, der ikke eksisterer, når du når frem. Og så kan du også lære, hvad ”Pump & Dump” dækker over.
Derefter kommer Mette i studiet og deler en hel stribe praktiske ferieråd og tommelfingerregler til blandt andet betalingskort, valuta og mobilbanken – alle sammen nogen, der kan gøre din ferie lidt mere tryg og bekvem. Mette svarer blandt andet på:
- Hvorfor skal du huske et kreditkort på rejsen, hvis du skal leje bil?
- Hvordan fungerer det blå sygesikringsbevis i EU?
- Skal du helst vælge danske kroner eller lokal valuta, når du betaler med kort på rejsen?
Hvad taler vi om i udsendelsen?
Vi kommer vidt omkring i optagelsen, og der er masser af gode råd at hente. Så vi anbefaler dig at se det hele, men ellers kan du bruge tidskoderne forneden til at finde de dele, du eventuelt er særligt interesseret i.
Del 1: SVINDEL

- 00:00 Intro og velkomst
- 01:20 Data på svindel: Hvem og hvor mange bliver ramt?
- 03:31 Sommersvindel 1: Pirattaxaer
- 05:39 Sommersvindel 2: Ferie- og lejeboliger
- 07:45 Sommersvindel 3: Svindel med billetter
- 10:01 Sommersvindel 4: Investeringssvindel
- 13:07 Niels Halses mest universelle råd mod svindel
Del 2: GODE REJSETIPS

- 13:43 Intro og agenda
- 14:42 Før rejsen 1: Rejseforsikring og det blå sygesikringskort
- 16:35 Før rejsen 2: Betalingskort og –metoder
- 17:50 Før rejsen 3: Skal du hæve kontanter hjemmefra?
- 19:03 Før rejsen 4: Kreditkort - særligt til billeje
- 21:06 På rejsen 1: Kontanter på rejsen
- 22:48 På rejsen 2: Lokal valuta eller danske kroner?
- 23:38 På rejsen 3: Hvornår skal du betale med chip?
- 24:24 På rejsen 4: Kend dit korts beløbsgrænser
- 26:00 På rejsen 5: Sådan spærrer du dit kort nemt og hurtigt
- 27:30 Mettes sidste råd til din ferie
Rigtig god sommer!



