Har du set en annonce eller besked med et kendt ansigt fra Danske Bank, der lover særligt gode investeringsmuligheder? Så vær ekstra opmærksom.
Svindlere misbruger i stigende grad navne, billeder og titler fra bankens eksperter og talspersoner i falske annoncer på sociale medier og beskeder på blandt andet WhatsApp og LinkedIn. Formålet er ofte at få dig til at klikke på et link til en falsk hjemmeside eller dele følsomme oplysninger.
Et kendt ansigt skal skabe (falsk) tryghed
Ved første øjekast kan annoncerne virke troværdige. De kan indeholde billeder af rigtige medarbejdere fra Danske Bank, falske citater og påstande om investeringer med høje afkast eller særlige "hemmeligheder", som angiveligt deles med offentligheden.
Men det er svindel.
De personer, der optræder i annoncerne eller beskederne, har aldrig udtalt sig som beskrevet, og indholdet har ingen forbindelse til Danske Bank.
Sådan foregår svindlen
Typisk følger svindelforsøgene dette mønster:
- Svindlerne kopierer navn og billede fra en kendt ekspert eller talsperson.
- De opfinder et (ofte sensationelt) investeringsløfte eller citat.
- De lokker modtageren til at klikke på et link.
- Offeret bliver bedt om at indtaste oplysninger eller overføre penge.
- Pengene eller oplysningerne havner hos svindlerne.
Eksemplerne herunder er falske og er vist for at illustrere, hvordan svindlen kan se ud.
Her er et lille udpluk af eksempler på falske annoncer, hvor Danske Banks økonomer og talspersoner ufrivilligt lægger navn og/eller ansigt til svindleres forsøg på at snyde. I disse eksempler gælder det Las Olsen, Louise Aggerstrøm Hansen og Jens Nærvig Pedersen.
Vær kritisk, hvis noget virker for godt til at være sandt
Niels Halse er chef for svindelbekæmpelse i Danske Bank, og han understreger, at denne form for beskeder eller opfordringer aldrig vil komme fra Danske Banks eksperter og talspersoner.
"Svindlerne forsøger at udnytte den tillid, som mange har til banken og vores eksperter. Derfor er det vigtigt at være kritisk, hvis du møder investeringsfiduser eller opsigtsvækkende tilbud på sociale medier, som virker for gode til at være sande. " siger Niels Halse.
Ifølge ham er der fem klassiske tegn på, at noget er galt, som du med fordel kan være på udkig efter. Vær særligt opmærksom, hvis:
- Budskabet ikke findes på Danske Banks officielle kanaler.
- Du bliver lovet høje eller hurtige gevinster.
- Du bliver opfordret til at handle med det samme.
- Du bliver bedt om at klikke på et link eller oplyse personlige oplysninger.
- Afsenderen kontakter dig uopfordret via sociale medier, beskedtjenester eller med en invitation til en lukket gruppe med gratis tips til “sikre” investeringer.
Vores eksperter giver ikke investeringsråd på denne måde
Danske Banks eksperter deler analyser, kommentarer og viden gennem bankens egne kanaler. De sender ikke personlige investeringsanbefalinger med løfter om hurtige gevinster via WhatsApp, sociale medier eller annoncer.
Hvis du er i tvivl om en annonce eller besked, er det altid bedre at stoppe op og kontrollere afsenderen en ekstra gang.
Kontakt os, hvis du mistænker svindel
Hvis du har klikket på et mistænkeligt link, delt personlige oplysninger eller på anden måde frygter, at du er blevet udsat for svindel, bør du kontakte banken hurtigst muligt.
Du kan ringe til os døgnet rundt på 70 12 34 56.
