Med Danske BoligStartTM får boligkøbere mellem 18-38 år fremover den laveste variable rente i vores rentespænd for boliglån i banken, når vi tilbyder lånet. Det vil sige lån til den del af boligfinansieringen, der kommer ovenpå et realkreditlån. Det er også muligt for 18-38-årige at få den lave rente på et ekstra boliglån f.eks. til et nyt køkken eller badeværelse.
Læs mere om den lave rente på boliglån
Lavere pris på nye realkreditlån med fast rente
Samtidig sænker vi bidragssatsen på nye realkreditlån med fast rente for alle kunder uanset alder. Med de nye priser er vi blandt de billigste i markedet på realkreditlån med fast rente uden afdrag, uanset belåningen i boligen.
”Unge skal kunne købe bolig med ro i maven. Med vores koncept Danske BoligStartTM får de adgang til en personlig rådgiver som deres økonomiske sparringspartner gennem hele forløbet og særlige fordele, blandt andet den laveste variable rente på boliglån, når vi tilbyder lånet. Samtidig sætter vi bidragssatsen ned på nye fastforrentede realkreditlån. Samlet set er det en reel håndsrækning, der gør vejen ind på boligmarkedet billigere og mere forudsigelig for særligt førstegangskøberne, som ofte vælger lån med fast rente”, siger Mark Wraa-Hansen, privatkundechef i Danske Bank Danmark.

Han tilføjer:
”Det handler dog ikke kun om at være skarpe på priserne. Det er helt afgørende, at vi med vores værktøj PanoramaTM kan tilbyde rådgivning på tværs af bolig, investering, pension og hverdagsøkonomi. På den måde kan vi hjælpe vores kunder med at optimere deres samlede økonomi og gøre en positiv forskel for både nye og eksisterende kunder”.
Læs mere om prisnedsættelserne på nye realkreditlån med fast rente på Realkredit Danmarks hjemmeside
