Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, besvarer her et klassisk spørgsmål fra danskere, der har en kontant opsparing i banken.
Hvorfor skal jeg investere min opsparing? Det spørgsmål bliver Lars Skovgaard Andersen ofte stillet – og ifølge investeringsstrategen i Danske Bank er svaret ligetil:
"Du skal investere din opsparing, fordi du på den måde kan få et højere forventet afkast af dine penge, end hvis de blot står på en konto i banken", siger han.
Inflation kan udhule din opsparingVed at investere dine penge har du med andre ord mulighed for, at din opsparing på sigt vokser mere end i banken. Faktisk risikerer du ifølge Lars Skovgaard Andersen, at din opsparing i banken reelt er en underskudsforretning. I øjeblikket får du stort set ingen rente på en bankkonto, og det betyder, at inflationen – altså prisstigningerne i samfundet – gradvist kan udhule købekraften af din opsparing.
"Hvis priserne i samfundet stiger hurtigere end din opsparing, vil du ikke kunne købe lige så meget for dine penge i fremtiden, som du kan i dag. Investering handler altså ikke kun om at få din opsparing til at vokse, men også om at beskytte den mod inflation", fortæller han.