En god investering består af mange forskellige elementer – lidt som et sundt måltid mad. Det er sundt at spise spinat. Men det er ikke sundt kun at spise spinat. Det samme gælder for din investering. Eller som det kendte ordsprog siger: Man bør ikke lægge alle sine æg i én kurv.
Man skal spise – og investere – varieret Som det sunde måltid mad, der både skal indeholde proteiner og kulhydrater, bør din investering også bestå af forskellige elementer.
Eksempelvis kan de fleste investorer med fordel investere i en kombination af aktier og obligationer, og når du investerer i aktier, bør du investere i forskellige virksomheder inden for forskellige sektorer og i forskellige dele af verden.
Klar til at komme i gang med din investering? På bare 10 minutter kan du få en personlig anbefaling og investere din opsparing i en professionel investeringsfond, som passer til din økonomi.
6 spørgsmål om investering, som alle ønsker svar på
Du behøver ikke være millionær for at investere. Du kan investere store og små beløb – i vores digitale investeringsløsning June får du anbefalet en investering, der passer til dig, og kan komme i gang for helt ned til 200 kroner. Og med Danske Månedsinvestering kan du opsætte en fast månedlig investering, der kører helt automatisk fra 350 kroner om måneden. Det vigtigste er, at du ikke investerer mere, end du har råd til og føler dig tryg ved. Samtidig anbefaler vi, at du ikke investerer penge, som du forventer at skulle bruge inden for de kommende tre år.
Du behøver ikke at vide noget om investering for at komme i gang. Der findes forskellige typer investeringsløsninger, hvor eksperter eller digitale værktøjer hjælper med at anbefale den investering, som passer til dig og din økonomi. Vælger du en af disse løsninger, tager investeringsspecialister også hånd om den løbende pleje og optimering af din investering.
Ønsker du selv at købe og sælge aktier, obligationer og fonde, er det dog klart at foretrække, at du har en vis viden om investering, før du går i gang – blandt andet for at sikre, at du sørger for en fornuftig risikospredning i dine investeringer. Hvis du søger mere viden, kan du blandt andet læse vores lynguide til investering her.
Tidsforbruget afhænger helt af, hvordan du vælger at investere. Hvis du overlader dine investeringer til eksperter i en investeringsløsning, kan du læne dig tilbage, mens de sørger for, at dine penge arbejder for dig. Her har vi blandt andet den digitale investeringsløsning June, hvor du kan komme nemt i gang ved at svare på nogle simple spørgsmål. Hvis du selv vil handle værdipapirer og dagligt vil følge udviklingen på de finansielle markeder, ja så kræver det selvfølgelig, at du bruger en del tid på det.
En investering er altid forbundet med en risiko for, at afkastet kan blive negativt, men der er mange misforståelser om, hvor risikabelt det er at investere. Sandheden er, at du selv vælger, om du vil investere med høj eller lav risiko. Det afhænger især af fordelingen mellem aktier og obligationer i dine investeringer. Jo større andel af aktier, jo større risiko, da aktier som regel svinger mere i kurs end obligationer. Til gengæld forventes aktier på længere sigt at give et højere afkast.
Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilket niveau af risiko der passer til dig, og du kan selv bidrage til at reducere din risiko ved at have en god risikospredning i dine investeringer – ikke mindst når du investerer i aktier. Så bliver du mindre sårbar over for store tab på enkelte aktier. Investerer du via fonde eller Danske Banks investeringsløsninger, er du sikret en fornuftig risikospredning.
Omkostningerne ved at investere afhænger af den investeringsløsning, du vælger. Digitale investeringsløsninger har de senere år gjort det billigere at investere, og i Danske Bank har vi fx en digital investeringsløsning, som vi kalder June. Her koster det under 80 øre i omkostninger om året for hver 100 kroner, du investerer. Muligheden for at oprette en Aktiesparekonto er også en god mulighed for at opnå forbedrede vilkår for beskatning af evt. afkast på dine investeringer. Vi har også investeringsløsninger, som kræver personlig rådgivning, og her er omkostningerne højere.
Vil du selv handle aktier, obligationer og fonde, afhænger dine omkostninger blandt andet af, om du handler online eller via en rådgiver, samt hvilke værdipapirer du handler. Se en prisliste her.
Det er dine penge, så du bestemmer. Du kan til enhver tid øge din investering ved at sætte flere penge ind, eller trække penge ud ved at sælge en andel af din investering til markedsværdien. I så fald har du typisk pengene på din konto efter 5 hverdage.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.