Vil du bo i et bæredygtigt hus? Kopier Dennis og Louises ideer
Dennis og Louise har bygget et certificeret bæredygtigt hus. Kom med ind i det nye hus – og pluk de bedste ideer, hvis du også vil bo bæredygtigt.
Villa Grenaa er bæredygtig fra yderst til inderst
Dennis og Louise har bygget et bæredygtigt hus. Faktisk så bæredygtigt, at det er blevet verdens første PEFC-certificerede og Danmarks første DGNB-certificerede familiehus.
Hvis du ikke er ekspert i certificeringssystemer, så betyder det kort sagt, at alt træ i huset er fra bæredygtige skove, og at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed er vægtet højt i hele byggeriet. Fra yderst til inderst.
Ved første øjekast ligner Dennis og Louises sorte træhus dog et helt almindeligt hus. For parret ville have et bæredygtigt hus, der var godt for miljøet og klimaet – men – huset skulle også være i høj kvalitet, lækkert at bo i og – ”ikke for hippieagtigt”.
Her kan du komme med indenfor i det bæredygtige hus og høre Dennis fortælle om huset. Læs også med nedenfor, hvor Dennis deler 5 ideer til andre, der vil bo mere bæredygtigt:
Kopier det bæredygtige hus – eller de bedste ideer
Før Louise og Dennis kunne rykke ind i deres nye, bæredygtige hus, brugte de mange timer på at researche og planlægge byggeri og indretning.
Parret ville gerne dele deres erfaringer med andre. De ønskede fra starten at bygge et bæredygtigt hus, som andre kunne kopiere – og det er lykkedes. Deres hovedentreprenør har nemlig besluttet at udbyde huset som typehus.
Du behøver dog ikke at bygge et helt nyt hus for at få gavn af Louise og Dennis’ ideer. Her får du en håndfuld ideer, du måske kan bruge i dit eget hjem.