8da9e719-a584-455b-83d9-999f43a806c8

 

De tre største historier er ifølge Sofie: 

 

1. Trods handelskrig har aktiemarkedet buldret afsted 

Her i starten af december var status for 2025 på de globale aktiemarkeder en samlet stigning på over 15 %. Det er et stærkt resultat, ikke mindst i lyset af den store turbulens, der fulgte i kølvandet på Donald Trumps handelskrig mod… ja, nærmest hele verden. 

2: Frygten for en AI-boble

En anden kilde til uro på aktiemarkederne var den tiltagende frygt for, om AI (kunstig intelligens) ville udvikle sig til en boble, som vi fx så under IT-boblen i starten af 00’erne.  

Jeg ser dog i øjeblikket ikke de klassiske tegn på en boble, da tech-aktiernes kraftige stigninger er kommet samtidig med, at AI-selskaberne også har været dygtige til at tjene rigtig mange penge. Men husk vores anbefaling om altid at sprede dine investeringer og undgå de mest spekulative aktier. 

3. Novo Nordisks voldsomme år

Den største historie herhjemme var naturligvis Novo Nordisk – danskernes helt store aktiedarling. Aktien har mistet godt halvdelen af sin værdi i løbet af 2025, så vi er rigtig mange, der spændt følger med i virksomhedens forsøg på at få vendt skuden.  

 

Et kig frem mod 2026

Det er meget nemmere at kigge tilbage på 2025, end det er at spå om 2026. Men umiddelbart ser det lovende ud for de finansielle markeder. Vi ser en lempelig finanspolitik i Europa og skattelettelser i USA, og vi forventer flere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.  

Og endelig har den seneste regnskabssæson igen vist, at især de amerikanske virksomheder er gode til at tjene penge, så alt i alt holder vi fast i vores positive syn på aktier – især de amerikanske. 



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt.