
Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.
Kort fortalt
- Nvidias regnskab styrker kunstig intelligens som attraktivt investeringstema.
- Markedet frygtede et dårligt regnskab, der kunne udløse markedsuro. Vi fik det modsatte.
- Investeringsstrateg anbefaler dog investorer ikke at fokusere for ensidigt på Nvidia-aktien.
- Tjek vores video med Lars Skovgaard Andersen – og se, hvordan du selv kan investere i både Nvidia og en bredere teknologifond.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
Spændingen var enorm inden regnskabet fra chipgiganten Nvidia onsdag aften, men verdens største selskab overraskede positivt og viste, at temaet kunstig intelligens (AI) ikke er ved at miste pusten.
”Der har været meget snak om en AI-boble. Fra vores perspektiv ser vi noget helt andet,” fortalte Nvidias CEO, Jensen Huang, i forbindelse med regnskabet.
Nvidias sidder på langt størstedelen af det globale marked for de avancerede computerchips til datacentre, der udgør selve livsnerven i den globale AI-revolution.
”AI spreder sig overalt, gør alting, alt på én gang,” som Jensen Huang formulerede det i går.
Ekspertens vurdering
Er Nvidia på rette kurs? Hør hvad vores investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen siger.
OVERORDNET DOM: "Med sit gode regnskab sørger Nvidia for, at AI-teamet stadig er interessant som investor. Nu kan vi igen begynde at fokusere lidt mere på det positive ved kunstig intelligens end frygten for bobler. Vi anbefaler dog investorer at have en bredere tilgang til temaet end blot Nvidia – ingen ved, hvor værdierne kommer til at blive skabt i fremtiden."
Regnskabet kort fortalt
- Nvidia leverede et imponerende rekordregnskab, hvor både omsætning og indtjening overgik markedets forventninger.
- I tredje kvartal landede omsætningen på 57 mia. dollar, hvilket er 62 pct. højere end samme periode sidste år. Indtjeningen på 31,9 mia. dollar er 65 pct. højere end samme periode sidste år.
- For fjerde kvartal forventer Nvidia en omsætning på 65 milliarder dollar, hvilket igen overgik markedets forventninger.
- Nvidia aflagde regnskab, efter det amerikanske aktiemarked var lukket, men aktien steg omkring 5 pct. i eftermarkedet. Vi så også stigninger for andre AI-relaterede aktier, der på det seneste har været negativt ramt af frygt for en AI-boble.
Hvis du overvejer at investere i AI
Vil du investere i Nvidia eller andre AI-relaterede teknologiaktier, kan du nemt handle disse direkte i vores mobilbank. Nvidia er i øjeblikket den mest populære udenlandske aktie blandt private investeringskunder i Danske Bank.
Ønsker du en bredere eksponering mod teknologi, kan du overveje aktiefonden Danske Invest Teknologi Indeks KL*. Den indeholder alle de store amerikanske teknologiselskaber, herunder Nvidia, Apple, Microsoft og Alphabet. Det er en nem måde at sprede dine investeringer og samtidig få glæde af den forventede vækst i tech-industrien.
Kom i gang i dag
Uanset om du ønsker at handle Nvidia eller en bredere teknologiportefølje som Danske Invest Teknologi Indeks KL, kan du finde begge muligheder i vores mobilbank.
Værk opmærksom på risikoen
Husk, at der altid er en risiko for tab, når du investerer. Aktiemarkedet, herunder Nvidia, kan svinge meget og i perioder falde væsentligt. En investering i Nvidia bør altid indgå i en bredere portefølje af investeringer i aktier.
Meget mere om investering?
Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.
Foto i toppen: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix.
*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Teknologi Indeks KL.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dk.
