Sådan ser min portefølje ud


55% i globale aktier via en indeksfond


30% i blandede obligationer


5% bredt investeret inden for AI


5% i forsvarsaktier


5% investeringer inden for guld 


TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Sofie Manja Eger Huus

Derfor investerer jeg sådan 

Når du skal investere, er det altid godt lige at mærke efter i maven, hvor meget risiko du er villig til at tage. For jo mere risikovillig du er, jo større andel af aktier kan du tillade dig i forhold til andelen af obligationer – og jo højere afkast kan du på længere sigt forvente at få. Til gengæld er der også større risiko for tab ved aktier, fordi de svinger mere i værdi.  

Jeg er egentlig ikke super risikovillig – hverken som person eller når jeg investerer. Men til gengæld har jeg en lang tidshorisont for min opsparing (+10 år), så derfor vil jeg gerne købe lidt flere aktier og lidt færre obligationer, end min risikoappetit umiddelbart tilsiger.

En god bund af globale aktier  

Jeg sætter godt halvdelen (55%) i en global indeksfond. Her får jeg rigtig god risikospredning og ved, at jeg er med på de forskellige trends, som driver aktiemarkedet.  

HVIS DU VIL INVESTERE: Du kan fx investere i indeksfonden Danske Invest Global Indeks*, som er den mest populære fond overhovedet blandt kunder i Danske Bank. 


Ekstra fokus på AI og forsvar  

Derefter vender jeg blikket mod nogle udvalgte langsigtede aktietemaer, som godt må fylde lidt mere i min portefølje. Her er der særligt to temaer, hvor jeg ser et ekstra godt potentiale i de kommende år:

KUNSTIG INTELLIGENS (5%) er en megatrend, og der er mange måder at investere i temaet. Jeg vil fokusere på de sektorer, der støtter udviklingen af kunstig intelligens (AI), samt de selskaber, der vil nyde godt af den stigende anvendelse af AI. Inden for sektorer gælder det fx datacentre, cybersikkerhed og energiforsyning, mens der blandt andet er mange produktionsvirksomheder, der kan udnytte AI til en mere effektiv produktion – herunder via robotteknologi og automatisering.

HVIS DU VIL INVESTERE: Du kan investere i forskellige såkaldte ETF’er – en form for indeksfonde – der investerer bredt i udvalgte temaer. Det kan fx være følgende:

  • Robotteknologi og automatisering: iShares Automation & Robotics UCITS ETF
  • Køb fonden
  • Energiforsyning inden for sol- og vindenergi samt atomkraft: Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear
  • Køb fonden
  • Globale produktionsvirksomheder (industri): Xtrackers MSCI World Industrials UCITS ETF 
  • Køb fonden

FORSVAR (5%) er desværre en megatrend, som er kommet for at blive. Selv hvis der kommer en fredsaftale i Ukraine, vil der fortsat være udbredt bekymring for, om vi kan forsvare os selv. Behovet for europæisk oprustning vil fortsat være massivt i de kommende år.

HVIS DU VIL INVESTERE: Du kan fx investere i temaet forsvar via aktiefonden Danske Invest Defence & Security*, der investerer bredt i forsvarsselskaber i NATO-landene – herunder en række af de største europæiske forsvarsselskaber. 


Jeg investerer bredt i obligationer 

Jeg vil også gerne have nogle obligationer i min portefølje (30%). Obligationer giver typisk lavere, men også mere stabile afkast end aktier, og især danske stats- og realkreditobligationer er blandt de mest sikre investeringer. Jeg vil dog vælge et miks af danske stats- og realkreditobligationer og mere risikofyldte virksomhedsobligationer og obligationer fra de nye markeder for at få en god balance mellem sikkerhed og lidt højere afkast. 

HVIS DU VIL INVESTERE: Vil du investere bredt i obligationer, men med en solid kerne af danske obligationer, kan du fx investere i fonden Danske Invest Mix Obligationer*.


Guld skal også have sin plads

Til sidst vil jeg supplere mine aktier og obligationer med lidt guld (5%), da det kan gøre min portefølje mere robust, og fordi jeg samtidig forventer et godt afkast på sigt. Traditionelt set har guld været en af de mest populære sikre havne.

Ædelmetallet har gennem årtusinder været betragtet som en solid værdiopbevaring, og da væksten i mængden af guld er beskeden, er det kun prisen, der kan tilpasse sig, når efterspørgslen stiger – som det ofte sker under økonomisk og geopolitisk uro. Der vil selvfølgelig også komme perioder med tilbagefald i guldprisen, men de langsigtede drivkræfter for guld ser interessante ud – blandt andet drevet af smykkeindustrien og stigende opkøb fra centralbanker.

HVIS DU VIL INVESTERE: Du kan fx investere i guld via fonden Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv & Miner, der blandt andet investerer i værdipapirer, der følger guldprisen, samt selskaber inden for minedrift efter guld, sølv og andre ædelmetaller. 

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her

*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest Defence & Security - Accumulating, DKK og Investeringsforeningen Danske Invest Mix Obligationer.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dkmajinvest.dk, ishares.com og etf.dws.com (Xtracker).