Konti spærres
”På helt kort sigt er der efterladte, der pludselig står uden penge – selvom de reelt har formuer i banken. For når en person dør, skal den afdødes konti ifølge loven automatisk spærres. Har man haft fælles konti, opstår der derfor en uheldig situation, hvor den efterladte ikke kan få adgang til sine penge, før der foreligger en skifteretsattest,” fortæller hun.
Styr på regningerne
En anden udfordring, som de spærrede konti ofte medfører, er, at regningerne ikke længere bliver betalt automatisk. Betalingsserviceaftaler bliver nemlig slettet, så snart en konto bliver spærret. Derfor er det vigtigt at sikre betaling på anden vis.
Guide: Find mere information om bodeling mv. når du har mistet din nærmeste
Forandringer i dit liv kan også ændre din økonomi. Vi kan hjælpe dig med at med at skabe overblik og finde de bedste løsninger.
Book møde- eller ring til os på 70 123 456
”Det handler om at skabe overblik, og det kan være svært at få selv. Særligt hvis man ikke tidligere har været involveret i økonomien. Men banken kan hjælpe og give gode råd til f.eks. at lægge budget, rådgive om boligsituationen og give input i forhold til det liv, man gerne vil leve fremover,” forklarer hun og fortsætter:
Overblik over pensionen
Noget af det, som kunderne ofte synes er svært at få styr på, er pensionsområdet. Men med nutidens teknologiske muligheder er det faktisk blevet nemmere at få overblik.
Hun har i sin tid som rådgiver talt med mange efterladte – men det bliver aldrig ren rutine at mødes med de sørgende. Især ikke, hvis det er en familie, hun har kendt længe.
5 gode råd fra bankrådgiveren, når du har mistet din nærmeste
- Kontakt din bank og fortæl dem om dødsfaldet
- Undersøg din økonomiske situation på kort sigt – fælles konti vil blive spærret, indtil der foreligger en skifteretsattest
- Genopret slettede betalingsservice-aftaler – automatiske betalinger fra spærrede konti vil ikke længere blive gennemført
- Lad banken hjælpe dig med at tænke lidt fremad – kan du blive boende? Vil du blive boende? Skal du omlægge lån eller tage tillægslån?
- Få styr på dine indtægter – får du afdødes pensionsudbetalinger? Kan du leve af din egen indtægt? Er der livsforsikringer til udbetaling?


