Har du et Mastercard med rejseforsikring?
Det første du skal være opmærksom på, er, hvorvidt der er en årsrejseforsikring tilknyttet dit Mastercard.
Med både et Mastercard Basis og et Mastercard Direct kan du tilvælge en årsrejseforsikring, mens den automatisk følger med Mastercard Guld og Mastercard Platin. Desuden kan alle fire Mastercards også opgraderes med en afbestillings- og feriekompensationsforsikring, hvis du ønsker det.
Vær opmærksom på, at afbestillingsforsikringen ikke dækker afbestilling af rejse, hvis Udenrigsministeriet også frarådte udrejse på det tidspunkt, hvor du bestilte og betalte rejsen.
Det er derimod farven på rejsemålet i Udenrigsministeriets rejsevejledning (UM) på afrejsetidspunktet, der er gældende for, om du er fuldt dækket på rejsen med din årsrejseforsikring.
Bestiller du ferie uden afbestillingsforsikring?
Bestiller du ferie uden at have en afbestillingsforsikring, skal du være opmærksom på, hvad der gælder af regler ved afbestilling hos din rejseudbyder. Er det f.eks. omkostningsfrit at afbestille? Er der gebyrer eller depositum, som ikke tilbagebetales? Og hvornår er sidste frist for afbestilling af rejsen?
Overvejer du en afbestillingsforsikring?
Overvejer du at tilvælge en afbestillingsforsikring til dit Mastercard, skal du være opmærksom på, at den skal være bestilt og betalt, inden du betaler depositum for rejsen.
For at din afbestillingsforsikring dækker, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til din destination, når du skal afsted, er det vigtigt, at du på købstidspunktet tjekker hvilken ”farve” destinationen har på UM´s rejsevejledning. Og undersøger nærmere hos Tryg hvordan retningslinjerne er for, at du er dækket med hensyn til afbestilling, hvis udrejse frarådes.
Da situationen i hvert enkelt land eller område og dermed også Udenrigsministeriets rejsevejledninger hurtigt kan ændre sig, skal du vente med at anmelde en afbestilling af en rejse på baggrund af landets eller områdets farvemarkering til 72 timer inden afrejsetidspunktet.
Bliver du syg med corona inden afrejse, dækker afbestillingsforsikringen på samme måde som ved andre former for sygdom. Og forsikringen dækker selvfølgelig også alle andre årsager til afbestilling, som fremgår af betingelserne uanset landets farve, da forsikringen/rejsen blev købt.
Årsrejseforsikring - Er dit rejsemål orange eller rødt?
Hvis du rejser til udlandet, mens destinationen er rød i Udenrigsministeriets rejsevejledning, dækker årsrejseforsikringen ikke, hvis du bliver syg med corona og skader, som er relateret til corona. Det kan f.eks. være udgifter til hospitalsophold, syge- og hjemtransport, tilkald af pårørende eller et forlænget ophold pga. karantæne.
Det er destinationens farve på afrejsetidspunktet, der afgør, om rejseforsikringen dækker dig fuldt ud under rejsen.
Er destinationen orange, gælder forskellige regler afhængig af, om du er færdigvaccineret eller ej.
Er dit rejsemål grønt eller gult?
Rejser du til en destination, som er grøn eller gul på afrejsetidspunktet, og bliver du smittet med corona, vil årsrejseforsikringen dække udgifter på samme vis som ved andre former for sygdom/skader.
Se svar på de mest almindelige spørgsmål om afbestillings- og rejseforsikringer tilknyttet Danske Bank Mastercard
Spørgsmål om forsikringsdækning – kontakt
Danske Bank Rejseassistance på (+45 45 12 91 00)Fem tips inden du bestiller din rejse
1. Tjek udløbsdatoen for brug af eventuelle vouchers, du har fået i forbindelse med aflysning af tidligere bookede rejser. Nogle vouchers har kun 1 års gyldighed, og dine penge vil dermed være tabt, hvis du ikke booker en erstatningsrejse eller får forlænget gyldighedsperioden. Hvis du får forlænget gyldighedsperioden, skal du huske at få det på skrift.
2. Læs grundigt igennem, hvad der står om afbestilling i relation til corona, før du booker rejser, hotel og andre ophold.
3. Ønsker du at tilvælge en forsikring til dit Mastercard, kan du læse mere her.
4. Husk det blå EU-sygesikringskort og undersøg udløbsdato inden afrejse, så du kan nå at bestille et nyt på borger.dk, hvis det skulle være udløbet.
5. Tager du på Kør-Selv ferie, så skal du tænke på, at der kan være udgifter til test/karantæneophold afhængig af hvilke lokale regler, der gælder ved indrejse i de lande du kører igennem.
Hold dig orienteret
Situationen ændrer sig hele tiden, så vi anbefaler, at du løbende holder dig orienteret. Et godt sted at holde sig orienteret er på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor de opdaterer deres rejsevejledning. Denne artikel tager udgangspunkt i situationen per d. 1. maj 2021 og forhold kan være ændret siden.
Du kan finde yderligere information blandt andet på disse hjemmesider:
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om din rejseforsikring her
Find alle bankens forsikringsbetingelser her
Forbrugerrådet Tænk har samlet en række gode råd til dig, som overvejer at købe en rejse.
Udenrigsministeriet anbefaler, at du tilmelder sig danskerlisten i tilfælde af akut behov for kontakt til danskere, der opholder sig i udlandet. Det kan gøres i appen ”Rejseklar” eller her
Der tages i denne artikel forbehold for ændringer hos Tryg Forsikring A/S.