Et ekstra børneværelse. Et køkken, hvor alle kan sidde med om bordet. Eller en entre med plads til masser af korte og lange sko. For småbørnsfamilier vokser listen over ønsker til boligen sig hurtigt lang.
Generelt vil omkring hver tredje danske boligejer bruge et lån i friværdien til at forbedre deres hus eller lejlighed – men blandt de 30-49-årige boligejere er det helt op mod halvdelen, der gerne vil bruge friværdien til at skabe bedre rammer om hverdagen.
Det fremgår det af en ny undersøgelse, hvor Realkredit Danmark og YouGov har spurgt danskerne: ”Hvis du kunne låne billigt i din friværdi, hvad ville du så låne til?”
Læs også: Boligforbedringer, der betaler sig
Boligen fylder hos børnefamilierne
De seneste år er det gået den rigtige vej med friværdierne i det meste af landet. I en gennemsnitlig ejerbolig er friværdien steget med 350.000 kr. siden 2012, og boligforbedringer ryger ind på en klar førsteplads som det, danskerne helst vil bruge et lån i friværdien til.
”Det er et gennemgående ønske hos boligejerne, men interessen topper hos dem, der er i 30’erne og 40’erne,” siger Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig.
”Det er jo en tid, hvor mange flytter sammen og får børn, og hvor boligen hele tiden skal følge med familiens behov. Og vi ved da også fra tidligere undersøgelser, at særligt småbørnsfamilierne går med tanker om at forbedre deres bolig,” uddyber han.
Tal med os, hvis du vil låne i din friværdi
Du kan se på din friværdi som en opsparing i din bolig, der giver dig muligheder. Overvejer du at låne i din bolig, hjælper vi gerne med at regne for dig og finde ud af, hvilket lån der er bedst for dig.
- eller ring til os på 70 15 15 16
Biler, rejser – og måske et sommerhus
Fra boligforbedringerne er der et godt spring ned til anden- og tredjepladsen, som rejser og biler konkurrerer om. 10 procent vil bruge det økonomiske frirum til at rejse. 9 procent vil købe en bil.
”På fjerdepladsen ligger ønsket om at bruge friværdien i helårsboligen til at købe et sommerhus, og så kommer der mere spredte ønsker på de næste pladser – som fx at støtte sine børn økonomisk eller efteruddanne sig,” fortæller Christian Hilligsøe Heinig.
En overraskende stor andel af boligejerne svarer ”ved ikke”, til spørgsmålet om, hvad de gerne vil låne til. Det gælder dog kun hver femte boligejer i 30’erne, mens knap hver anden boligejer over 60 år svarer ”ved ikke”.
”Men de stigende friværdier er selvfølgelig godt nyt for boligejere i alle aldre, fordi de øger mulighederne for at indrette sig som man vil,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Udnyt de muligheder, din bolig giver
Friværdien i din bolig er forskellen mellem det, som boligen er værd, og den gæld, du har i boligen. Din friværdi vokser, når du afdrager på dine boliglån – og når værdien på din bolig stiger.
Du vil ofte have mulighed for at låne billigt i friværdien. Det gælder uanset, om du drømmer om et nyt køkken, en ny bil, en rejse med familien – eller noget helt fjerde.