Bruger AI-selskaberne for mange penge – og hvorfor kan det blive dit problem som investor?

Er selskaberne inden for kunstig intelligens (AI) ved at blive en boble? Det er et altoverskyggende spørgsmål på aktiemarkedet i øjeblikket, og det har i den senere tid udløst dage med store kursudsving for især teknologiaktier.

En af bekymringerne går på, om vi ser en overinvestering i infrastrukturen til AI – dvs. datacentre – hvor en række teknologiselskaber i øjeblikket investerer astronomiske milliardbeløb. 

Vi har derfor bedt Danske Banks strateg Emil Hove Grønager sætte ord på udviklingen og bekymringerne samt give sine anbefalinger til investorer:

Hvorfor skaber de store investeringer i AI-infrastruktur nervøsitet?

”Kort fortalt fordi investeringerne risikerer ikke at levere de forventede afkast. Historisk set har nye teknologier ofte medført omfattende investeringer i underliggende infrastruktur, og det har ikke altid været en solstrålehistorie for aktionærerne.

Et historisk eksempel er jernbaneboblen i England i midten af 1800-tallet – også betegnet Railway Mania. Jernbaner blev dengang betragtet som en revolutionerende innovation, og fra 1843 til 1845 eksploderede værdien af jernbaneaktier, inden boblen bristede, og aktionærerne oplevede en stor nedtur. I dag udgør jernbaneaktier kun en forsvindende lille del af det globale aktiemarked.

Et mere nutidigt eksempel er fra begyndelsen af 2000’erne, hvor en række selskaber investerede enorme beløb i at lægge de fiberoptiske kabler, som er infrastrukturen bag internettet. Selvom fiberoptiske kabler er udbredte i dag, fik nogle af selskaberne aldrig en sund forretning ud af investeringerne og led store tab,” fortæller Emil Hove Grønager.

LÆS OGSÅ: Kan 41.664 investorer tage fejl? Vi sætter fokus på populær fond

Hvad er en aktieboble?

En boble kan defineres som en periode, hvor prisen på en aktie stiger langt mere, end selskabets reelle værdi kan retfærdiggøre baseret på faktorer som omsætning og indtjening . Det kan fx ske, når der opstår stor eufori omkring nye teknologier.

Bliver der investeret for meget i AI-infrastruktur?

”Det er umuligt at sige på nuværende tidspunkt – men selvfølgelig er der en risiko for, at de massive investeringer i infrastruktur til AI ikke kan levere de forventede økonomiske afkast på sigt. 

For de store amerikanske teknologigiganter er udfordringen imidlertid, at ingen af dem ønsker at stå tilbage som det selskab, der missede AI-toget, mens konkurrenterne kørte fra dem. Et skrækscenarie er finske Nokia, der i sin tid undervurderede betydningen af smartphones og blev kørt af banen af Apple. Så ja, selskaberne løber en risiko med deres store investeringer, men de løber også en risiko, hvis de undlader at investere. 

Foruden risikoen for at overinvestere kan nye teknologiske gennembrud eller ændringer i forretningsmodeller hurtigt skabe usikkerhed og omdefinere markedsdynamikken. Bare tænk på, hvor hurtigt tingene har udviklet sig de seneste år. Vi skal ikke langt tilbage, før de færreste investorer havde hørt om Nvidia. Med andre ord behøver vinderne i dag ikke nødvendigvis at være vinderne på 5-10 års sigt, og derfor er risikospredning så afgørende som investor.”

Er der aktuelle tegn på bobler?

”Historien har vist os, at nye teknologier ofte medfører overdrevne forventninger. Det så vi fx under IT-boblen ved årtusindeskiftet, hvor selskaber med minimale indtægter blev vurderet til astronomiske niveauer, udelukkende baseret på hype. Det har vi også set blandt visse selskaber inden for AI.

Ser vi på en række af de helt store aktører, er billedet dog et andet. Nogle af verdens største teknologiselskaber som fx Alphabet, Meta, Microsoft og Amazon har allerede i dag en stor indtjening, som er med til at finansiere deres massive investeringer i AI. Samtidig har de adgang til enorme mængder værdifulde data, som anvendes til at træne AI-modellerne, og det er med til at forklare deres stærke markedsposition. 

Værdiansættelsen på selskaberne er høj målt på P/E – dvs. den pris, du som investor betaler pr. krones indtjening i selskaberne. Til gengæld er deres indtjening generelt i kraftig vækst, og derudover nyder selskaberne godt af skattefordele ved investeringer i AI-infrastruktur som følge af Donald Trumps lovpakke ”The One Big Beautiful Bill”. Loven giver virksomheder mulighed for straks at afskrive 100 pct. af omkostningerne. Det er med til at retfærdiggøre værdiansættelserne.

Derudover er det også en vigtig pointe, at værdiansættelsen på aktier erfaringsmæssigt ikke er en god rettesnor for aktiemarkedets udvikling på kort sigt. Selv om noget ser dyrt ud, kan det sagtens blive dyrere – og omvendt.”

LÆS OGSÅ: Aktiebobler er sjældent problemet – det er dig selv!

Betyder det, at du ikke ser en generel AI-boble?

”Ja, vi ser ikke en generel AI-boble. Men det er vigtigt at understrege, at vi naturligvis sagtens kan opleve perioder med betydelige kursfald alligevel. Samtidig har vi som nævnt set en bekymrende tendens, hvor virksomheder uden omsætning eller overskud opnår store kursstigninger. Derfor bør man som investor fokusere på selskaber med en dokumenteret indtjening, da de kan drage fordel af de særlige skattefordele ved AI-investeringer og dermed styrke deres forretning yderligere.”

Hvordan anbefaler du at investere i AI-temaet?

”Vi anbefaler som tommelfingerregel at investere via en fond for at opnå god risikospredning. Det er ekstra vigtigt ved et tema som det her, der udvikler sig i et voldsomt tempo, og hvor ingen kender morgendagens vindere."

Foto i toppen: Rodrigo Reyes Marin/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Teknologi Indeks KL.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dk.