Chefstrateg Frank Øland.

Kort fortalt

  • Vi forventer, at amerikanske aktier vil udvikle sig bedre end markedet generelt.
  • Vi anbefaler investorer at øge andelen af amerikanske aktier til 65 pct.
  • Vil du investere bredt i amerikanske aktier, er en fond et oplagt valg.
  • Tjek top 10-listen over de mest populære amerikanske aktier.

ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er for dig, som vil investere selv med sparring fra os. Har du investeret i fx Danske Porteføljepleje, optimerer vores specialister løbende dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

De seneste måneder har amerikanske aktier sat en stribe rekorder, og vi forventer, at der er mere at komme efter. Derfor har vi netop løftet vores anbefaling af amerikanske aktier til overvægt. Det betyder, at vi aktuelt anbefaler investorer at have 65 pct. af deres aktieinvesteringer i amerikanske aktier mod normalt 60 pct.

”Godt nok har data de seneste måneder vist, at der ikke skabes så mange job i USA som tidligere, og det har givet anledning til lidt bekymring for amerikansk økonomi. Vi ser dog fortsat positivt på den økonomiske udvikling i USA og afkastpotentialet fra amerikanske aktier. Her forventer vi i den kommende tid et højere afkast end fra aktiemarkedet generelt,” fortæller Danske Banks chefstrateg, Frank Øland.

LÆS OGSÅ: Har den amerikanske centralbank skudt gang i ny aktiefest?

7 årsager til optimisme

Frank Øland fremhæver blandt andet følgende grunde til sit positive syn på amerikanske aktier: 

  1. Den amerikanske centralbank er netop begyndt at sætte renten ned igen. Rentenedsættelser vil understøtte økonomien og ikke mindst aktiemarkedet.
  2. Der kommer skattelettelser i USA, og de modsvarer fuldt ud stigningen i told på importerede varer.
  3. De amerikanske virksomheder har stærk indtjeningsvækst og ser stadig positivt på det kommende kvartal og fremtiden generelt.
  4. Kunstig intelligens er en enorm motor for effektivisering og nye måder at gøre tingene på. Det er især en drivkraft i USA og for det amerikanske aktiemarked.
  5. Med forårets store usikkerhed om toldsatser er afmatningen på jobmarkedet ikke så overraskende, og nu er der kommet mere afklaring på handelsområdet.
  6. Ledigheden er steget til 4,3 pct. i august. For et år siden var den 4,2 pct. Det er altså ikke en dramatisk stigning i ledigheden, og langt de fleste amerikanere er ikke bekymrede for deres jobsikkerhed. Det er med til at holde amerikansk økonomi i gang.
  7. Den stramme immigrationspolitik under Donald Trump betyder, at der ikke er behov for samme jobskabelse som tidligere for at fastholde fuld beskæftigelse.

  TOP 10: Amerikanske aktier

Mest populære amerikanske aktier blandt investeringskunder i Danske Bank, opgjort efter antal investorer med aktierne i deres porteføljer. Du kan handle aktierne i mobilbanken og netbanken.

SelskabSektor
1. NvidiaIT
2. MicrosoftIT
3. AppleIT
4. Amazon.comCyklisk forbrug
5. AlphabetKom.service
6. Eli LillySundhed
7. TeslaCyklisk forbrug
8. MetaKom.service
9. BroadcomIT
10. Palantir Tech.IT

Kilde: Danske Bank. Listen er ikke en investeringsanbefaling. 

Hvis du vil investere i USA

Vil du investere bredt i amerikanske aktier, er det oplagt at gøre via en aktiefond. Det kan fx være en af følgende fonde, som du kan købe i mobilbanken og netbanken: 

  • Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d* giver bred eksponering mod amerikanske aktier. Valutarisikoen er ikke afdækket, så her vil ændringer i dollarkursen også påvirke dit afkast, hvilket både kan være i positiv og negativ retning. Du kan også investere i fonden i Danske Månedsinvestering og på en aktiesparekonto.

  • Danske Invest USA Indeks - Akkumulerende, klasse DKK h* giver tilsvarende bred eksponering mod amerikanske aktier, men her er valutarisikoen afdækket, så dit afkast ikke bliver påvirket af udsving i dollarkursen. Du kan også investere i fonden i Danske Månedsinvestering.

De væsentligste risici

Der er selvfølgelig en risiko for, at udsigterne for amerikansk økonomi pludselig forværres. En af de ting, vi holder godt øje med, er helt sikkert arbejdsmarkedet. Hvis jobsikkerheden går ned, så træder forbrugerne på bremsen, og det kan hurtigt føre til en opbremsning i økonomien. Den voksende statsgæld er en anden risiko, ligesom handelskrigen med Kina kan blusse op igen. Men lige nu er det vores vurdering, at det samlede billede ser ret positivt ud.

Udsving i dollarkursen er en anden risiko. Hidtil i år har vi set en meget markant dollarsvækkelse, som mere eller mindre har udhulet danske investorers afkast fra amerikanske aktier. Her kan du som nævnt ovenfor vælge at investere i en fond med afdækning af valutarisikoen.



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

Foto i toppen: Sergi Reboredo/SIPA/Ritzau Scanpix.

*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d og Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks - Akkumulerende, klasse DKK h.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dk.