Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.


Kort fortalt

  • Donald Trump har presset europæerne til at tage mere ansvar og initiativ.
  • De-globalisering og sikkerhedspolitik giver både udfordringer og muligheder i Europa.
  • Også inden for digital infrastruktur og energiforsyning blæser der nye vinde.
  • Sørg for, at din aktieportefølje også afspejler udviklingen.

ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Europa skal til at komme ind i kampen, og heldigvis er vi på rette vej. Mens der er mange meninger om Trump, er én ting sikkert: Hvis vi havde brug for et skub i konkurrencen med USA og Kina, er han den, der får os i gear.

Vi er dygtige til mange ting i Europa, men vi har gjort os sårbare ved at være alt for afhængige af, at verden forbliver som altid. En verden, hvor gas fra Rusland fx var den sikre vej til at afskaffe atomkraft og sikre os "grønnere" energi end den helt sorte fra kul. Men verden har som bekendt ændret sig ret markant de seneste år – blandt andet med Ruslands angreb på Ukraine.

Det er usikkert, hvad Trumps plan er, og det er muligt, at han ikke helt ved, hvad hans mål er. Men én ting er sikkert; han skubber Europa i en retning, hvor vi tager mere ansvar. Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Draghi-rapporten fra 2024 peger på, at vi i Europa skal investere mere i uddannelse samt i at skabe et mere konkurrencedygtigt fundament for europæiske selskaber, så vi kan tage kampen op mod amerikanske og kinesiske selskaber.

Samtidig skal Europa i stigende grad stå på egne ben i en verden med tiltagende de-globalisering. De globale flaskehalse i forbindelse med Covid-19 viste os den store sårbarhed ved at være alt for afhængig af andre dele af verden. Det er ikke godt nok at kunne producere varen billigst, den skal også være tilgængelig, når kunden har brug for den. 

Senest har Trump givet næring til de-globaliseringen med sin handelskrig, ligesom hans tøvende sikkerhedspolitiske opbakning til Europa også har ændret vores perspektiv på vigtigheden af et stærkt og selvstændigt Europa.

Trump har kickstartet os

Det er usikkert, hvad Trumps plan er, og det er muligt, at han ikke helt ved, hvad hans mål er. Men én ting er sikkert; han skubber Europa i en retning, hvor vi tager mere ansvar, hvilket i min optik kan gøre Europa ”Great Again”.

I et demokratisk samfund er det flertallet, der bestemmer. Det gør vi ved at vælge politikere, der varetager vores behov og ønsker. Disse behov og ønsker er påvirket af den tid, vi lever i, og nu er mange europæere blevet så trætte af Trump og vores afhængighed af ham og USA, at vores politikere har fokus på at ændre denne afhængighed.

Vi bliver nødt til at være bedre til at forsvare os selv, og her må vi sige, at Trump allerede i sin første periode satte pres på for, at vi skulle gøre det. Med krigen mellem Rusland og Ukraine og en uforudsigelig Putin er der et klart ønske om, at vi skal kunne forsvare os mod en fjende, der er aggressiv, og hvor ord ikke har tilstrækkelig effekt. Samtidig ser vi en øget sårbarhed i relation til vores digitale infrastruktur, hvor cyberangreb og angreb på undersøiske kabler og anden infrastruktur ligeledes kræver et øget forsvar.



Europæisk aktiefond er "Bedst i test"

Forbrugerrådet Tænk har kåret indeksfonden Danske Invest Europa Indeks BNP* blandt 38 fonde med europæiske aktier. Aktuelt er Europa netop der, vi ser det bedste afkastpotentiale fra aktier. Læs mere her.

Nye former for krigsførelse

EU har ændret tilgang, så medlemslande får mulighed for at optage mere gæld end normalt tilladt til investering i forsvar, og vi har set massive stigninger i europæiske forsvarsaktier. En nylig rapport fra investeringsbanken Bank of America vurderer, at den investeringsmæssige trend med fokus på forsvar er intakt, men at krigsførelse udvikler sig, og den undertrend, der ser mest attraktiv ud inden for forsvar i den kommende tid, er missiler, droner, luftforsvar og datasikkerhed. De massive forsvarsinvesteringer vil helt sikkert favorisere europæiske udbydere, men det vil være utopi at tro, at vi ikke vil købe amerikansk isenkram i en rum tid endnu.

Samtidig er der – som Draghi-rapporten anbefaler – tiltagende fokus på at give europæiske selskaber de bedste muligheder. Det gælder blandt andet i forhold til digital infrastruktur og energiforsyning, der gør det muligt at tage de nye AI-muligheder i brug. I den sammenhæng ser vi også et mere positivt syn på atomkraft end tidligere, og energiformen fik også en form for blåstempling ved klimatopmødet COP28. Her blev atomkraft fremhævet som afgørende for at nå vores klimamål, og det er også et tema, der ser interessant ud investeringsmæssigt.

Afspejler din portefølje udviklingen?

Så verden er under forandring, vi er selv på vej, men Trump presser på, for hans stil er ikke vores, og vi har et ønske om at være mindre afhængige af ham – og i det hele taget vil vi meget gerne selv. Midt i alt det negative og usikre i verden i øjeblikket er det ikke så ringe endda, da det gør, at vi skal til at gentænke den europæiske strategi, og hvad vi vil bruge penge på.

Der er nye tider på vej, Europa er på vej til at blive Great Again. Tag et kig på din portefølje og se, om den afspejler denne nye æra, vi træder ind i. I Danske Bank vurderer vi, at europæiske aktier aktuelt har det mest interessante afkastpotentiale.



Få vores nyhedsbrev om investering

Jeg vil ikke gå glip af noget

Foto i toppen: Misc/Backgrid/Ritzau Scanpix.

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Europa Indeks BNP, klasse DKK d.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her. Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i prospektet. Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.