Kort fortalt
- Private investorer har på kort tid investeret mere end 100 mio. kroner i fond med helt korte danske obligationer.
- Fonden kan både være alternativ til kontant opsparing og indgå i en portefølje af investeringer.
- Aktuelt ligger den effektive rente på obligationerne i fonden på omkring 2,2 pct. før omkostninger.
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
For godt en måned siden lancerede vi en fond med meget korte danske obligationer over for private investorer. Allerede nu er investeringerne i fonden nået et pænt stykke over 100 mio. kroner.
”Det er tydeligt, at fonden har ramt et behov hos mange opsparere og investorer,” fortæller Tobias Møller, som er investeringsspecialist og Chief Client Manager i Danske Bank.
Fonden Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer* investerer primært i en bred vifte af korte danske stats- og realkreditobligationer og kan fx være et alternativ til kontant opsparing. Risikoen på obligationerne betragtes som meget lav, og du kan typisk få en højere løbende forrentning end i banken.
”Fonden handler dog ikke kun om opsparing, men kan også indgå i en portefølje af investeringer. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at danske obligationer udgør fundamentet i investorers obligationsinvesteringer, og her kan fonden bidrage til ekstra stabilitet i fundamentet,” siger Tobias Møller.
Genplaceringen af midler kan kræve god timing i forhold til de løbende rentebevægelser i markedet, og det rugbrødsarbejde påtager vi os løbende. Rune Brinch Kristensen, porteføljeforvalter i Danske Bank Asset Management.
Begrænset følsomhed overfor rentebevægelser
Den gennemsnitlige effektive rente på obligationerne i fondens portefølje ligger aktuelt omkring 2,2 pct. (før omkostninger), og obligationerne har en meget lav rentefølsomhed, udtrykt ved en varighed på blot 0,7. Det betyder, at obligationerne ikke svinger så meget i kurs i tilfælde af renteændringer – hverken op eller ned.
Den korte løbetid på obligationerne betyder, at de investerede midler relativt ofte skal genplaceres i nye obligationer. Det er en væsentlig grund til at investere i korte obligationer gennem en fond som Danske Helt Korte Obligationer frem for selv at handle med obligationerne.
”Genplaceringen af midler kan kræve god timing i forhold til de løbende rentebevægelser i markedet, og det rugbrødsarbejde påtager vi os løbende. Derudover sørger vi for at sprede risikoen og købe obligationerne der, hvor de udbydes billigst,” fortæller fonden porteføljemanager Rune Brinch Kristensen fra Danske Bank Asset Management.
Den væsentligste risiko ved fonden er risikoen for kursfald på obligationerne i tilfælde af rentestigninger, selv om risikoen er begrænset.
Fonden kan handles i mobilbanken og netbanken.
Den nyeste fond i familien
Foruden Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer udbyder vi også Danske Invest-fonde med fokus på hhv. korte, mellemlange og lange obligationer. Jo længere løbetid eller rentebinding obligationer har, jo højere er renten, men til gengæld er rentefølsomheden også større. Dvs. at obligationskurserne falder mere i tilfælde af rentestigninger og modsat stiger mere i tilfælde af rentefald.

Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af noget

Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetFoto: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix.
*Investeringsforeningen Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer, klasse DKK d.
DISCLAIMER: Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse prospektet og central investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet, central investorinformation og information om klagehåndtering (investorrettigheder) er tilgængeligt på dansk og kan findes på linket herunder (under ”Dokumenter”), hvor du også finder information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber:
Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer, klasse DKK d
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og sociale karakteristika eller bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospektet. Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.