Kort fortalt
- Målt på antal topplaceringer er Danske Invest bedst af alle udbydere af fonde i Danmark.
- Fond med danske aktier stryger helt til tops i sin kategori.
- Flere af vores mest populære fonde bliver fremhævet på tværs af kategorier.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
Dansk Aktionærforening (DAF) har netop kåret de bedste danske børsnoterede aktiefonde for 20. gang – og det er en succes for Danske Invest, der samlet set har flest fonde med top 5-placeringer i de forskellige kategorier. 10 i alt. Bedst af alle udbydere i Danmark.
De mange topplaceringer resulterer også i en førsteplads på listen over udbydere af fonde og en fremhævelse som 'Anerkendt udbyder'.
Det er en uvildig kåring, som vi er rigtig stolte af – ikke mindst fordi den viser, at vi leverer gode og konkurrencedygtige fonde til vores investorer.Robert Mikkelstrup, adm. direktør i Danske Invest.
Dansk Aktionærforening har i alt vurderet 130 børsnoterede aktiefonde. Her kan du læse om nogle af de topplacerede Danske Invest-fonde:

Guld til dansk indeksfond
I kategorien Danske Aktier snuppede Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20* førstepladsen blandt 22 fonde. Fonden følger et indeks af danske selskaber, hvor de 20 mest handlede aktier som fx Novo Nordisk er undtaget.
Dansk Aktionærforening skriver blandt andet følgende om fonden:
”Strategien har betalt sig; et gennemsnitligt årligt femårsafkast på 6,8 pct. er tredobbelt den brede danske indeksfond**. Fonden har samtidig kategoriens laveste standardafvigelse på 13,4 pct., og det er sjældent, at samme fond leverer et af de højeste afkast og de laveste kursudsving. De mellemstore selskaber har simpelthen ikke været så afhængige af kursbevægelser i Novo Nordisk, der har skabt betydelig volatilitet i det brede marked.”
Sølv til amerikansk indeksfond
I kategorien Nordamerikanske Aktier blev Danske Invest USA Indeks* nummer to. Fonden følger det brede amerikanske marked og har, ifølge Dansk Aktionærforening, med sine løbende omkostninger på 0,35 pct. de laveste omkostninger i sin kategori. Fonden giver blandt andet eksponering mod en række af verdens største teknologiselskaber.
Sølv til europæisk indeksfond
I kategorien Europæiske Aktier blev Danske Invest Europa Indeks BNP* nummer to. Fonden følger et aktieindeks sammensat med de forskellige europæiske landes bruttonationalprodukt som vægte. I praksis betyder det blandt andet, at aktier fra Frankrig og Tyskland fylder mere i fonden end i en klassisk europæisk indeksfond.
Anerkendelse til aktivt forvaltet fond
I kategorien Europæiske Aktier var der endnu en Danske Invest-fond i top-5, nemlig Danske Invest Europa Højt Udbytte – Akkumulerende* med en fjerdeplads, og det udløser anerkendelse fra Dansk Aktionærforening. Fonden er aktivt forvaltet og investerer i 30-50 nøje udvalgte europæiske selskaber. Fokus er på selskaber, der løbende betaler høje udbytter til aktionærerne. Fonden er en af de mest populære aktivt forvaltede aktiefonde blandt vores kunder i Danske Bank.
Anerkendelse til populær global indeksfond
I kategorien Globale Aktier, som er den største kategori med 69 fonde i feltet, fik Danske Invest Global Indeks* en fjerdeplads og høster anerkendelse fra Dansk Aktionærforening. Fonden følger et globalt aktieindeks for de udviklede økonomier og er den ubetinget mest populære fond blandt vores kunder i Danske Bank. Flere end 40.000 kunder har investeret i fonden.
Sådan bliver fondene vurderet
Dansk Aktionærforening har vurderet alle fonde på følgende fire variable:
- Afkast (55 pct.): Akkumuleret totalafkast over 3 og 5 år.
- Risikojusteret afkast (15 pct.): Sharpe Ratio over 3 og 5 år.
- Omkostninger (20 pct.): Summen af årlige administrationsomkostninger, fondens transaktionsomkostninger samt investors maksimale ind- og udtrædelsesomkostninger.
- Risiko (10 pct.): Standardafvigelsen på fondens afkast over 3 og 5 år.

Få løbende anbefalinger fra vores eksperter
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.
Jeg vil ikke gå glip af noget*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest Europa Indeks BNP, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest Europa Højt Udbytte - Akkumulerende, klasse DKK og Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d.
**De årlige afkast for Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20 er 10,5% (maj 2025-maj 2026), 7,9% (maj 2024-maj 2025), 15,5% (maj 2023-maj 2024), 1,6% (maj 2022-maj 2023), -2,2% (maj 2021-maj 2022), 51,9% (maj 2020-maj 2021), -0,7% (maj 2019-maj 2020), -0,2% (maj 2018-maj 2019), 16,2% (maj 2017-maj 2018), 16,1% (maj 2016-maj 2017).
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



