Kort fortalt

  • Asiatiske selskaber spiller en essentiel rolle i den globale teknologisektor. 
  • Selskaber i blandt andet Taiwan og Sydkorea leverer nogle af de centrale byggesten i kunstig intelligens (AI).
  • Også inden for andre teknologier er asiatiske selskaber vigtige aktører.
  • Trods store kursstigninger er asiatiske tech-aktier stadig interessant værdiansat.

HVIS DU VIL INVESTERE: Du kan fx investere i asiatiske tech-aktier via fonden Maj Invest UCITS ETF Asian Tech, der investerer bredt i teknologiselskaber med fokus på Kina, Japan, Sydkorea og Taiwan.

Køb fonden

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Emil

Kunstig intelligens (AI) er en global megatrend med enorme investeringer i at udvikle og drive AI-modeller. Og selv om amerikanske teknologiselskaber løber med det meste af opmærksomheden, er det som investor også værd at vende blikket mod Asien.

Asiatiske teknologiselskaber fremstår som et attraktivt investeringstema, fordi regionens selskaber leverer centrale komponenter, der udgør en essentiel del af AI-værdikæden. I takt med stigende investeringer i AI og datacentre er de derfor godt positioneret til at drage fordel af de massive investeringer.

Asiatiske selskaber er blandt andet centrale aktører inden for halvledere samt hukommelseschips, som er afgørende for at træne og drifte AI-modellerne.

Aktierne er stadig forholdsvis billige

Udviklingen i aktiemarkedet afspejler da også en voksende interesse for asiatiske teknologiselskaber. Vi har set store kursstigninger, og IT-sektoren udgør i dag næsten 40 pct. af det asiatiske aktiemarked (MSCI AC Asia). Til sammenligning udgør IT-sektoren blot omkring 10 pct. af det europæiske aktiemarked (MSCI Europe).

Trods de store kursstigninger handles asiatiske teknologiselskaber stadig markant billigere end de amerikanske teknologiselskaber målt på 12-måneders forward P/E (se graf). Det betyder, at du som investor betaler mindre for det kommende års forventede indtjening i de asiatiske teknologiselskaber end i de amerikanske. Samtidig er værdiansættelserne stadig relativt lave, fordi selskabernes indtjeningsforventninger også er vokset kraftigt.

Asiatisk tech er billigere end amerikansk IT 

Målt på 12-måneders forward P/E, der angiver hvor meget du som investor betaler pr. krones forventet indtjening i IT-selskaberne i hhv. Asien og USA i løbet af det kommende år.  

Grafik IT-aktier P/E

Kilde: Macrobond og LSEG pr. 02.06.2026. 

Anbefaler en bredere investering via en fond

Vil du have en god og bred eksponering mod AI og fremtidens teknologi, anbefaler vi at have lidt eksponering mod asiatiske teknologiaktier – foruden andre dele af AI-værdikæden.

Som udgangspunkt anbefaler vi at investere via en relevant aktiefond, der giver en god risikospredning inden for temaet. Du kan fx investere bredt i asiatiske teknologiselskaber via fonden Maj Invest UCITS ETF Asian Tech, der har fokus på teknologiselskaber i Kina, Japan, Sydkorea og Taiwan og kombinerer etablerede markedsledere med strukturelle vækstområder. 

Der er også risici ved investeringstemaet 

Vær opmærksom på, at asiatisk teknologi er koncentreret omkring relativt få store selskaber, hvor forventningerne er høje. Skuffer de, kan det skabe volatilitet. En anden risiko er flaskehalse i leverandørkæden. De store investeringer i AI har givet nogle af de asiatiske selskaber stærk pricing power – dvs. evne til at hæve priser uden at miste en betydelig andel af kunder. Når disse flaskehalse forsvinder, kan det presse både priser og indtjening.

Derudover er aktierne steget meget på kort tid. Fx er det sydkoreanske indeks (KOSPI) et af de aktieindeks, der er steget mest i verden hidtil i år og sidste år. Det øger risikoen for midlertidige tilbagefald – selvom en stor del af stigningen er drevet af reel indtjeningsvækst. 

Email ikon
Få løbende anbefalinger fra vores eksperter

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.

Jeg vil ikke gå glip af noget
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på majinvest.dk.