Kort fortalt
- Magnificent 7-aktierne faldt markant i juni, mens resten af markedet i USA holdt bedre stand.
- AI-aktier skal nu bevise deres indtjeningskraft.
- Kapitalen søger bredere ud i det amerikanske aktiemarked.
- Vi ser fortsat et godt afkastpotentiale i USA, herunder i amerikansk biotek.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her

De senere år har de såkalte Magnificent 7-aktier været en væsentlig årsag til fremgangen for de globale aktiemarkeder. Vi taler om de syv amerikanske teknologigiganter Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla.
Men den forgangne måned har vi set en interessant udvikling. Her har vi oplevet dage, hvor kursen på alle syv giganter faldt, selv om det brede amerikanske S&P 500-indeks steg. Det er ikke hverdagskost.
Og samlet set faldt Magnificent 7-aktierne i juni med ca. 8,5 pct. i gennemsnit, svarende til et samlet værditab på omkring 2.000 mia. dollar. Til sammenligning faldt S&P 500-indekset blot med ca. 1,3 pct.
Det gør juni til en af de svageste perioder for Magnificent 7-gruppen i nyere tid. Det fortæller én ting: Markedet er i gang med at flytte sig.
AI skal nu bevise sit værd
Flertallet af de syv giganter er blandt de helt store aktører inden for kunstig intelligens (AI). Men det her er ikke et opgør med AI. Det er et opgør med prisen på AI.
De store tech‑selskaber møder nu en virkelighed, hvor deres investeringer i chips, memory og infrastruktur eksploderer. Det øger presset på indtjeningen i selskaberne. AI er ikke længere kun en væksthistorie – det er en indtjeningscase. Og lige nu mangler beviserne på, at tech-selskaberne kan tjene tilstrækkeligt til at retfærdiggøre de store investeringer. Derfor bliver de kommende regnskaber afgørende. Visioner er ikke nok længere – der skal leveres på bundlinjen.
Kapitalen søger bredere ud
Vi ser derfor en rotation i markedet, hvor noget kapital flytter sig væk fra de mest koncentrerede ’AI‑bets’ og ind i andre dele af markedet. Det samme billede går igen i Asien: pres i toppen, men bevægelse under overfladen.
Til gengæld er det et styrketegn, at resten af S&P 500 holder nogenlunde stand, selv om Magnificent 7 svigter. Når der bliver købt mere bredt op i aktiemarkedet, er det i min optik et tegn på større optimisme, og det er et sundhedstegn.
Konklusionen er i mine øjne enkel: Det er ikke markedet, der er svagt. Lederskabet skifter. Generelt er amerikanske aktier fortsat der, hvor vi ser det bedste afkastpotentiale, men vi anbefaler en bredere tilgang – fx via en indeksfond med amerikanske aktier.
LÆS MERE: Derfor foretrækker vi amerikanske aktier frem for europæiske
Derudover er amerikanske biotekaktier en niche, som har klaret sig godt på det seneste, og hvor vi fortsat ser et interessant potentiale.
LÆS MERE: Strateg ser godt afkastpotentiale i aktier inden for biotek

Hvis du vil investere i amerikanske aktier
Du kan fx investere bredt i amerikanske aktier via indeksfonden Danske Invest USA Indeks*, der har flere end 450 forskellige amerikanske aktier i porteføljen, herunder de største amerikanske teknologiaktier.

Få løbende anbefalinger fra vores eksperter
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om interessante investeringsmuligheder.
Jeg vil ikke gå glip af noget*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



