Kort fortalt
- Aktiemarkedet har en stærk forventning om en fredsløsning i Mellemøsten.
- De mulige negative scenarier fylder tilsyneladende ikke så meget i øjeblikket.
- Vi ser fortsat positivt på aktier, men opfordrer til en vis forsigtighed.
- Får vi en fredsaftale, kan der vente yderligere stigninger – tjek hvor vi ser bedst potentiale.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her

Det amerikanske aktieindeks S&P 500 har netop sat ny rekord. Indekset steg onsdag aften til det højeste niveau nogensinde. Et nyt ”all-time-high” for verdens vigtigste aktieindeks!
Aktiemarkedet er steget på forventningerne om en snarlig fredsaftale samt udsigten til en stærk regnskabssæson og positive forventninger til kunstig intelligens.
Vi glæder os naturligvis over, at de såkaldte TACO-trades (Trump Always Chicken Out) allerede har fungeret, selv om der endnu ikke er kommet en fredsaftale. Det er især de cykliske aktier og vækstaktierne, der blev ramt hårdt af krigen, som nu er steget igen. Det amerikanske aktiemarked (S&P 500) er steget mere end 10 pct. siden bunden i slutningen af marts. Det er næsten gået for stærkt.
KORT FORTALT: Hvad er S&P 500?
S&P 500 er et amerikansk aktieindeks, der følger kursudviklingen i 500 af de største børsnoterede selskaber i USA. Indekset bruges ofte som et bredt pejlemærke for udviklingen på det amerikanske aktiemarked.
Det kan stadig gå galt mellem Trump og Iran
At S&P 500 sætter ny rekord nu kan virke paradoksalt, når den geopolitiske krise i Mellemøsten endnu ikke er løst. Det giver anledning til en vis bekymring, at de negative scenarier i vid udstrækning synes at være priset ud af aktiemarkedet. Sandsynligheden for, at noget går galt i forhandlingerne mellem Donald Trump og Iran, er ikke nul.
Det er, som om investorerne kollektivt er blevet enige om, at det næsten er sikkert, at der kommer en god løsning på krisen. Trump er da også presset af de høje benzinpriser i USA og vil helt sikkert gerne finde en løsning, men ikke for enhver pris.
Oliemarkedet og rentemarkedet peger på, at risikoen for en mere langvarig krise ikke er helt forsvundet. Det forventes fortsat, at Den Europæiske Centralbank vil hæve renten på grund af de højere energipriser, og at den amerikanske centralbank ikke kommer med de rentenedsættelser, som investorerne håbede på før krisen.
Fredsaftale kan give nye stigninger
Som investor er det vigtigt at have en balanceret tilgang med god spredning i porteføljen. Det kan være risikabelt at satse ensidigt på en fredsaftale, når risikoen er så asymmetrisk. Kører forhandlingerne om en fredsaftale mellem USA og Iran af sporet, kan vi få nye kursfald.
Hvis der kommer en fredsaftale, så kan det til gengæld åbne op for yderligere potentiale i aktier hjulpet af lavere energipriser og bedre renteudsigter.

Her ser vi bedst muligheder på aktiemarkedet
Selv om det er gået stærkt de seneste uger, er vi generelt fortsat positive på aktier. Her er de områder, hvor vi ser bedst potentiale i øjeblikket.
EUROPA & USA: Vi er positive på aktier – især europæiske og amerikanske. Vil du investere bredt i aktier, kan du fx gøre det via den globale indeksfond Danske Invest Global Indeks*. Her fylder amerikanske aktier mest i porteføljen, efterfulgt af europæiske aktier, og du er sikret stor risikospredning på tværs af mere end 1100 forskellige selskaber. Vær opmærksom på risikoen for nye perioder med kursfald.
INDUSTRI: Industrisektoren er gået ind i 2026 i et globalt opsving, har vist robusthed over for energichokket og understøttes af øgede forsvarsudgifter.
BIOTEK: I USA fremstår biotekselskaber attraktive med højere M&A-aktivitet og kan nyde gavn af eventuelle rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, i takt med at energichokket aftager. Du kan fx investere i biotekaktier via fonden Danske Invest Bioteknologi Indeks KL*, der investerer bredt i amerikanske biotekselskaber. Vær opmærksom på, at bioteksektoren er en mere risikofyldt investering end at investere i den bredere sundhedssektor.
FORSVAR: Forsvar er en megatrend, og det ændrer våbenhvilen ikke på. Trump har sået tvivl om, hvem der kan stole på USA, så Europa m.fl. skal kunne forsvare sig selv. Du kan fx investere i forsvarsaktier via fonden Danske Invest Defence & Security*, der investerer bredt i forsvarsaktier fra NATO-landene – herunder en række af de største europæiske forsvarsselskaber. Vær opmærksom på, at forsvarsaktier kan opleve store udsving blandt andet afhængig af den geopolitiske udvikling.
BANKER: De europæiske banker er attraktivt værdiansat. Med udsigter til en stejlere rentekurve, der vil styrke indtjeningen, samt forbedrede økonomiske udsigter, så er bankerne godt positioneret til at drage fordel af vækstpotentialet i Europa.
Meget mere om investering?
Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.
Foto i toppen: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix.
*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest Bioteknologi Indeks KL og Investeringsforeningen Danske Invest Defence & Security - Accumulating, DKK.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



