Kort fortalt
- Våbenhvilen mellem Iran og USA har sendt olieprisen ned og udløst en mindre aktiefest.
- Selv om usikkerheden fortsat er høj, forventer vi at konfliktniveauet har toppet.
- Med våbenhvilen kan vi begynde at fokusere på andre og mere positive ting.
- De globale vækstudsigter er ikke blevet ødelagt af krigen, så 2026 kan fortsat blive et godt aktieår.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
Så fik vi omsider godt nyt fra Mellemøsten! Våbenhvilen mellem Iran og USA sendte olieprisen under 100 dollar pr. tønde igen og udløste en mindre fest på aktiemarkedet.
Det er især investorer i de såkaldte ”TACO trades”, der blev belønnet. De aktier, der har været presset mest ned de seneste fem uger, steg mest. Det gælder især de cykliske aktier og vækstaktierne, og de steg på grund af lavere energipriser, lavere renter og forbedrede vækstudsigter. Defensive aktier klarede sig dårligere, og energisektoren faldt markant.
Hvis investorerne igen kan fokusere på regnskaber og makrotal, kan det sagtens give lidt yderligere medvind til aktierne. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.
Den markante markedsreaktion afspejler en klar forventning om, at de to ugers våbenhvile munder ud i en mere permanent fredsaftale. Det er dog vigtigt at understrege, at dette kun er en skrøbelig våbenhvile, men det er uden tvivl et skridt i den rigtige retning. Der kan forventes et yderligere løft til aktierne, hvis der indgås en permanent fredsaftale, som sikrer at Hormuz-strædet bliver permanent åbent.
En kortvarig våbenhvile har nogle begrænsninger. Selvom skibe nu sandsynligvis kan forlade Hormuz-strædet, er det afgørende spørgsmål, om de vil være villige til at sejle ind i Den Persiske Golf igen. Så længe risikoen for fornyet konflikt er til stede, kan villigheden til at sejle ind i området være begrænset. Markederne vil forblive meget følsomme over for nyheder fra Iran og signaler om, hvorvidt våbenhvilen bliver opretholdt.
LÆS OGSÅ: Kunderne holder hovedet koldt – og vi kigger efter købsmuligheder
Der skal stadig sluges kameler
Der er også nogle krav fra Iran, som det kan blive svært for Donald Trump – og Israel – at acceptere. Iran ønsker fx at opkræve 2 mio. dollar i told for hvert skib, der sejler igennem Hormuz-strædet. Tolden kan så bruges til genopbygning og træde i stedet for krigsskade-erstatninger. Iran ønsker også, at alle amerikanske sanktioner mod landet skal ophæves, og at Israel skal stoppe angreb på Libanon. Det sidste er Israel tilsyneladende ikke indstillet på. Derudover er det også fortsat uafklaret, hvad der skal ske med Irans beholdning af beriget uran, der kan anvendes til udvikling af atomvåben.
Der er altså en reel risiko for, at det ikke lykkes at finde grundlag for en permanent fredsaftale. Begge parter har dog en stor interesse i, at det skal lykkes. Det er vores forventning, at konfliktniveauet har toppet, men nye eskaleringer af konflikten og et egentlig sammenbrud i våbenhvilen kan desværre ikke helt udelukkes.
Krigen har ikke totalskadet global økonomi
Hvis våbenhvilen udvikler sig til en mere varig fred, er det værd at bemærke, at konflikten med Iran endnu ikke har forårsaget tilstrækkeligt store negative chok til at true den underliggende økonomiske udvikling. Desuden har våbenhvilen, i hvert fald for nu, afværget en langt mere destruktiv eskalering, der kunne skade kritisk energiinfrastruktur i regionen, og det er endnu et positivt aspekt.
Våbenhvilen er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, og de globale vækstudsigter er ikke blevet ødelagt af den fem uger lange krig – den underliggende vækst ser fortsat stærk ud.
Nu kan vi forhåbentlig fokusere på det positive
Våbenhvilen betyder også, at investorerne endelig kan begynde at fokusere på andet end krisen i Mellemøsten. Det er positivt. Den amerikanske regnskabssæson starter for alvor i næste uge, og analytikerne forventer tocifret indtjeningsvækst i 1. kvartal og er også meget positive på året som helhed.
Vi kan også se frem til meldinger fra Den Europæiske Centralbank, der nu formentlig kan droppe de frygtede renteforhøjelser, og den amerikanske centralbank, der måske igen kan overveje at sætte renten ned. Så hvis Mellemøsten kan træde lidt i baggrunden, og investorerne igen kan fokusere på regnskaber og makrotal, kan det sagtens give lidt yderligere medvind til aktierne.
Med et stærkt økonomisk fundament, der er nogenlunde intakt trods konflikten, er det derfor stadig vores forventning, at 2026 kan blive et rigtig godt år for aktier – om end der nok også kommer flere bump på vejen.
Her ser vi bedst muligheder i øjeblikket
Med en våbenhvile kan investorerne igen begynde at fokusere på fundamentale drivers, der viser, at økonomien er et godt sted, og indtjeningsvæksten i selskaberne er høj. Vi ser størst potentiale inden for følgende typer investeringer:
EUROPA & USA: Vi er positive på aktier – især europæiske og amerikanske.
INDUSTRI: Industrisektoren er gået ind i 2026 i et globalt opsving, har vist robusthed over for energichokket og understøttes af øgede forsvarsudgifter.
BIOTEK: I USA fremstår biotekselskaber attraktive med højere M&A-aktivitet og kan nyde gavn af eventuelle rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, i takt med at energichokket aftager. Du kan fx investere i biotekaktier via fonden Danske Invest Bioteknologi Indeks KL*, der investerer bredt i amerikanske biotekselskaber. Vær opmærksom på, at bioteksektoren er en mere risikofyldt investering end at investere i den bredere sundhedssektor.
FORSVAR: Forsvar er en megatrend, og det ændrer våbenhvilen ikke på. Trump har sået tvivl om, hvem der kan stole på USA, så Europa m.fl. skal kunne forsvare sig selv. Du kan fx investere i forsvarsaktier via fonden Danske Invest Defence & Security*, der investerer bredt i forsvarsaktier fra NATO-landene – herunder en række af de største europæiske forsvarsselskaber. Vær opmærksom på, at forsvarsaktier kan opleve store udsving blandt andet afhængig af den geopolitiske udvikling.
BANKER: De europæiske banker er attraktivt værdiansat. Med udsigter til en stejlere rentekurve, der vil styrke indtjeningen, samt forbedrede økonomiske udsigter, så er bankerne godt positioneret til at drage fordel af vækstpotentialet i Europa.
EMERGING MARKETS-OBLIGATIONER: I obligationsmarkedet kan vi godt lide emerging markets-obligationer, der kan nyde godt af lavere renter, dollarsvækkelse og en deeskalering af den geopolitiske usikkerhed. Du kan fx investere i emerging markets-obligationer via fonden Danske Invest Nye Markeder Obligationer*. Fonden investerer i obligationer udstedt i hård valuta som USD og EUR, og valutarisici bliver afdækket, så udsving i valutakurserne ikke påvirker afkastet. Vær opmærksom på, at obligationerne er markant mere risikofyldte end danske stats- og realobligationer, men til gengæld er det forventede afkast også markant højere.
Meget mere om investering?
Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.
Foto i toppen: Imago/Ritzau Scanpix.
*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest Bioteknologi Indeks KL, Investeringsforeningen Danske Invest Defence & Security - Accumulating, DKK og Investeringsforeningen Danske Invest Nye Markeder Obligationer, klasse DKK d h.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.
