Del

Mænd shopper mest på nettet – men nu kommer kvinderne!

Yngre kvinder snupper nu førertrøjen som dem, der handler mest på nettet. Ældre kvinder holder lidt igen, men samlet set shopper danskerne online som aldrig før.

Koncertbilletter, flyrejser, tøj, sko og elektronik – vi svinger i stigende grad dankortet på nettet. 

På bare 8 år er danskernes forbrug online næsten fordoblet, så det i dag udgør cirka 17 % af vores samlede kortforbrug. Det viser nye tal fra Danske Bank. 

”For de fleste danskere er det blevet en naturlig del af forbruget at handle i netbutikker. Men når vi dykker ned i tallene, ser vi stadig væsentlige forskelle på tværs af køn, alder og geografi”, siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.  

Midaldrende mænd bruger flest penge
Mænd handler fortsat lidt mere på nettet end kvinder. I gennemsnit sker 18 procent af mændenes forbrug online, mens tallet kun er 16 procent for kvinderne. 

Målt i kroner og øre er det mænd midt i livet, der køber mest på nettet. Til gengæld kan kvinder under 35 år bryste sig af at være de mest ihærdige netshoppere. De lægger nemlig hele 19 procent af deres forbrug online.    

”Det er tydeligt nu, at yngre kvinder slet ikke deler den tilbageholdenhed overfor at købe ting på nettet, som vi ser hos de ældre kvinder. Så alt andet lige vil kvinderne nok hale yderligere ind på mændene i fremtiden”, lyder vurderingen fra Louise Aggerstrøm Hansen.     

Nu køber vi også mad på nettet
Geografisk set er københavnere, nordsjællændere og beboerne på de mindre danske øer gladest for at handle på nettet, mens nordjyderne i højere grad foretrækker at handle i fysiske butikker. 

”Og så ser vi altså en rivende udvikling i, hvad danskerne køber på nettet. Det har længe været populært at købe fx koncertbilletter og rejser på nettet. Men nu tager rigtig mange netshoppere også køb af varer som tøj, møbler, spil og elektronik til sig”, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen. 

Siden 2010 er der desuden sket en fordobling i antallet af danskere, der køber mad eller dagligvarer online. 

”Det har hver femte dansker faktisk gjort i løbet af det seneste år. Og selv om det er en del mere udbredt i hovedstaden end i resten af landet, så vil flere formentlig prøve det af i takt med, at levering bliver muligt flere steder, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Lån til det, du står og mangler

Vaskemaskinen går i stykker, cyklen bliver stjålet, og computeren går i sort. Det kan være lidt af en udfordring at få budgettet til at hænge sammen, når hverdagen byder på uforudsete udgifter. 

Nu kan du nemt og hurtigt søge om et lån til det, du har brug for. Og fordi vi kender dig og din økonomi, kan du være sikker på, at du har råd til lånet, når du har fået et ja fra os. 

Vil du have yderligere information om lånet?

Læs mere

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.