Lommepenge-kortet er det første kort i Danske Bank, der bliver fremstillet af genbrugsplast, og vi er blandt de første banker i Danmark til at introducere den nye type kort. Børn med lommepenge-løsningen bliver derfor nogle af de første i Danmark, der kan sige ”på beløbet, tak” med lidt grønnere samvittighed.
”Vi er klar over, at dette miljøvenlige betalingskort ikke løser hele verdens klimaudfordringer, men det er et lille skridt i den rigtige retning”, siger René Thejsen, chef for kort og forbrugerbetaling i Danske Bank.
Kort på højkant
Det nye kort ser ikke ud, som kort plejer. Onlinekøb og kontaktløs betaling sætter nemlig en ny retning for brugen af kort, og det har vi nu tilpasset designet efter.
Hvordan får dit barn det nye kort?
Når dit barns nuværende lommepengekort udløber, bliver det automatisk udskiftet til et kort af genanvendt plast.
Bestiller du lommepenge-løsningen for første gang, får dit barn også helt automatisk det nye kort.
Efter en prøveperiode og grundig test i hænderne på nogle af vores yngste kunder er det planen at udbrede kort af genanvendt plast til alle kunder i Danske Bank. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår udskiftningen vil begynde, men når det sker, bliver de nye kort automatisk sendt med posten, i takt med at de nuværende kort udløber.
Læs mere om miljøvenlige kort i Danske Bank
Læs mere om bæredygtighed i Danske Bank