Renterne var lave, mange kom i job, og vi fik lidt mere ind på kontoen hver måned. 

Sådan lød tre gode nyheder i 2019 – hvor den positive udvikling var medvirkende til, at parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse steg med henholdsvis 2,8%, 1,8% og 3,7%. 

Hvis du er boligejer, kan du glæde dig over, at tendensen ser ud til at fortsætte i 2020, lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Se videoen hvor Christian Hilligsøe Heinig giver sit bud på, hvad boligåret 2020 komme til at byde på:

bb58e3da-00090249-091b919e

 

Huspriserne stiger
Når boligpriserne stiger i øjeblikket, skyldes det især to ting. Den ene er, at det generelt går godt i dansk økonomi. Den anden er, at interesserede købere fortsat kan låne til meget lave renter. 

”Vi venter, at huspriserne stiger med i omegnen af 3-4 % i 2020 sammenlignet med 2019. Det svarer til, at et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter koster op til cirka 55.000 kroner mere ved udgangen af året,” siger Christian Hilligsøe Heinig.

Læs også: Udnyt din friværdi og lån billigt i din bolig


Tal bolig med os

Book møde


Sommerhuse i førertrøjen
Efter nogle magre år på sommerhusmarkedet så vi i 2018, at sommerhuse for første gang i otte år steg mere end parcelhuse. Dette billede gentog sig i 2019. 

Prisen på et sommerhus er typisk følsom overfor udsving i økonomien. Men dansk økonomi går stadig moderat frem, og samtidig er renterne er lave, og danskerne er vilde med at leje sommerhuse. Derfor er der stadig potentiale for, at priserne kan stige i år. 

”Samlet set venter vi, at sommerhusene stiger med omkring 3-5 procent i 2020 sammenlignet med sidste år. Så sandsynligvis oplever vi for tredje år i træk, at sommerhuspriserne klarer sig end tand bedre end priserne på parcelhusmarkedet,” siger Christian Hilligsøe Heinig.

Fortsat lave renter i 2020
Renterne lå meget lavt i 2019 – i 2020 er der udsigt til en beskeden stigning. 

Muligvis kommer vi til at se et comeback for det 30-årige fastforrentede lån på 1,5 % i løbet af andet halvår af 2020, vurderer Christian Hilligsøe Heinig.

”Men de negative renter fortsætter gennem hele 2020, når det gælder realkreditlån med variabel rente – det er vores forventning,” siger han.  

Få en personlig beregning

Er dit lån stadig det rigtige for dig?
Vil du forbedre din bolig?
Eller har du kig på en ny bolig?

Lad os se på dine muligheder sammen.

Book møde
– eller ring til os på 70 15 15 16