85.600 kroner steg et gennemsnitligt parcelhus i værdi i 2018, og selv om markedet for ejerlejligheder bremsede noget op, bød året samlet set på en fredsommelig prisfremgang på boligmarkedet.
Så langt så godt – men du har lige hængt din nye 2019-kalender op i køkkenet, og nu vil du gerne vide, hvad du kan forvente, at der sker med boligpriserne i år? Får du mere eller mindre friværdi at gøre godt med?
Heldigvis er Realkredit Danmark klar med en prognose for boligåret 2019 – og generelt tegner året ganske fornuftigt for boligejerne, lyder meldingen fra cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.
Det typiske parcelhus rammer 2 millioner
Husejere kan se frem til prisstigninger på 2,5 til 4 procent på tværs af landet ifølge Realkredit Danmarks prognose.
I dag koster et gennemsnitligt parcelhus 1.970.000 kr. Så hvis prognosen holder, vil huset i år stige med 50-80.000 kroner – og dermed passerer det for første gang den milepæl, der hedder 2 millioner kroner.
Der er stadig forskel på, hvordan priserne udvikler sig rundt om i landet. Men vi er vidne til den mest ensartede vækst på boligmarkedet i mange år, understreger Christian Hilligsøe Heinig.
”Det er ikke bare de dyreste områder, der driver udviklingen. Der er kommet gang i opsvinget i resten af landet, og vi regner med, at tendensen fortsætter i 2019.”
Appetitten på at købe hus stiger bl.a., fordi renten er lav, og det går godt med dansk økonomi. Mange er i job, og omkostningerne ved at købe og eje en bolig ligger historisk lavt i forhold til, hvad vi får ind på lønkontoen.
Udnyt de muligheder, din bolig giver
Friværdien i din bolig er forskellen mellem det, boligen er værd, og den gæld, du har i boligen. Din friværdi vokser, når du afdrager på dine boliglån – og når værdien på din bolig stiger.
Ofte kan du låne billigt i din friværdi. Det gælder uanset, om du drømmer om et nyt køkken, en ny bil, en rejse med familien – eller noget helt fjerde.
Guide: Udnyt din friværdi
Book et møde
– og hør mere
Ingen større nedtur til københavnske lejligheder
Hvis du ejer en lejlighed i København, har du nok hørt, at priserne dykkede lidt i slutningen af 2018. Men du behøver ikke at bekymre dig om en større nedtur i 2019, beroliger Christian Hilligsøe Heinig.
”Det er nye tider på det københavnske marked. Men i forhold til, hvor meget priserne er steget de seneste år, er prisfaldet ret beskedent”, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Lejlighederne sælges stadig hurtigt og uden de store prisnedslag. Cheføkonomen peger dog på, at de dyreste københavnerlejligheder vil være følsomme, når boligskattereformen om få år træder i kraft. Især hvis renterne stiger mærkbart, kan der lure en risiko for lavere salgspriser i fremtiden.
”I hovedstaden regner vi med, at lejlighedspriserne i år lander et sted mellem det nuværende leje og et mindre fald på op til 5 procent,” siger han.
I Aarhus, Aalborg og Odense er det også slut med hastigt stigende lejlighedspriser for denne gang. Men generelt falder priserne ikke – de holder niveauet i 2019, lyder prognosen.
Tal med os, hvis du vil låne i din friværdi
Du kan se på din friværdi som en opsparing i din bolig, der giver dig muligheder. Hvis du fx drømmer om at bygge til eller forbedre din bolig – så lad os regne for dig og finde ud af, hvilket lån der er bedst for dig.
Book et møde
- eller ring til os på 70 15 15 16